[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]


Støtteskibet Absalon mødtes med to japanske destroyere i Aden Bugten.

Af: Pernille Kroer
Foto: Absalon

Alle tre helikoptere fra de tre krigsskibe var i luften på én gang, da der blev udvekslet visitter mellem det danske støtteskib HDMS Absalon og de to japanske destroyere JDS Akizuki og JDS Sawagiri. Officerer fra Absalson blev fløjet over på Akizuki for en briefing og en rundvisning, mens officerer fra de japanske krigsskibe blev fløjet over på Absalon, hvor de blev modtaget af skibschef, kommandør Per Moll Petersen.

En japansk helikopter lander på Absalon.

Under mødet på Absalon diskuteredes blandt andet problematikker i forhold til antipirateri.
Mens visitterne stod på, og skibene var under passage, gennemførtes replenishment at sea, det vil sige tankning af olie, mellem Absalon og Akizuki. Under manøvren sejler skibene tæt på hinanden, mens der føres en olieledning fra det ene skib til det andet, hvorigennem der tankes olie.

Læs mere om Absalons indsættelse i Nato Operation Ocean Shield