MCM DNK rydder miner ud for Estland

[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Fra den 18. maj og to uger frem deltager Mine Counter Measures Danmark (MCM DNK) i øvelsen Open Spirit i Estland.

- Open Spirit er en årligt tilbagevendende øvelse, som Estland, Letland og Litauen skiftes til at afholde. Egentlig er det en operation, hvor man fjerner gammel ammunition i deres farvand, for de har ikke selv kapaciteten til at fjerne det, siger kaptajnløjtnant Anders Johansen, der er operationsofficer ved MCM DNK.


Droneskibet trækker en sonar, der optager data fra havbunden.

Øvelsen er en del af Partnerskab for Fred, som er et NATO-projekt med det formål at skabe tillid mellem NATO og andre stater, særligt medlemmer af det tidligere Sovjetunionen. For at sikre skibstrafikken og få gang i fiskeri i områderne inviterer skiftevis Estland, Letland og Litauen andre lande til at hjælpe sig med opgaven. Selvom det er en NATO-øvelse, deltager både Sverige og Finland, fordi de også er en del af Partnerskab for Fred-alliancen. I alt deltager 14 nationer med 20 skibe og otte dykkerhold .

- Vi er her for at hjælpe Estland. Det foregår ved, at vi får et kasseformet område, som vi arbejder i. Når vi er færdige, og det er rent, så får vi en ny kasse tildelt, og på den måde arbejder vi os gennem havbunden, forklarer Andreas Johansen.

Gamle miner ligger i hele Østersøen
Minerne, der søges efter i Open Spirit, er primært fra Første og Anden Verdenskrig. I de baltiske farvande er det først og fremmest tysk og russisk ammunition, men hjemme i Danmark finder MCM DNK også engelske miner.

- Selvom der her er tale om gamle miner, så kan de godt være farlige, hvis de kommer op i et fiskenet eller får fat i et anker. Hvis de bliver berørt, så kan de blive ustabile, og så ved man ikke, hvornår eller om de går af, fortæller Andreas Johansen.

Gamle miner er kun farlige, hvis man kommer i berøring med dem, men de fjernes af hensyn til miljø og skibstrafikken. Nye, skarpe miner reagerer på støj, magnetisme og tryk og er derfor også farlige at sejle henover.


En mineofficer gør klar til at trykke på knappen, der får bomben til at sprænge. Når trykket fra bomben 'slår' på minen, vil den også sprænge.

Under krigene blev der smidt flere end 100.000 miner i Østersøen. Nogle af dem blev strøget lige efter krigen, men bundminerne havde man kun begrænset udstyr til at fjerne dengang. Derfor ved man ikke præcist, hvor mange miner, der er tilbage.

- Det er jo blandt andet noget af det, vi forsøger at klarlægge. Vi har selvfølgelig historisk dokumentation, men det er en smule upræcist, siger Andreas Johansen.

Sådan ryddes miner

I Danmark bruger man ikke længere minerydningsskibe, som man gør i andre lande. I stedet har man en modulær løsning, der er billigere, mere effektiv og mere fleksibel. Minerne findes med en sonar, som et mindre droneskib trækker under havoverfladen. Sonarbillederne bliver automatisk sendt til kommandomodulet, der i princippet er to store containere. De er indrettet med flere computere og plads til i alt fem mand, der sidder med hver sin opgave. Nogle gennemgår sonarbillederne, mens andre klassificerer eventuelle miner. Kommandomodulet kan være placeret på land eller på et andet skib. Når sonarbillederne er blevet gennemgået, sejler et andet droneskib hen i nærheden af minen med en undervandsrobot med et endnu bedre kamera. Hvis det er en mine, bliver den sprængt med en ladning sprængstof fra undervandsrobotten.