[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]




16 nyudnævnte premierløjtnanter af taktisk retning kunne i går fejre, at de er kommet igennem uddannelsen på Søværnets Officersskole. Årgang Herluf Trolle var et forholdsvis lille hold uden kvinder. Til gengæld har tre af kadetterne en fortid i hæren, inden de søgte ind på Søværnets Officersskole. Nu er de nye premierløjtnanter klar til nye udfordringer i Forsvaret. To af dem har allerede fået stillinger ved Arktisk Kommando i Grønland.
 
Holdet blev fremstillet for H.M. Dronningen klokken 10.00 i dag på Marselisborg Slot.