Peter Dahl må forlade sit køretøj ved Kafr Zita, der er blevet beskudt med et tungt maskingevær fra en syrisk kampvogn.

Peter Dahl må forlade sit køretøj ved Kafr Zita, der er blevet beskudt med et tungt maskingevær fra en syrisk kampvogn.  Foto: Peter Dahl/Forsvaret

Major Peter Dahl var med til både at oprette og lukke FN-missionen Syrien, som arbejdede under meget svære og farlige betingelser i det borgerkrigsramte land.

 
”Skal du noget på mandag? Vil du være klar til at tage med FN til Syrien?”.

 
De spørgsmål fik Peter Dahl, da han tog telefonen i den danske lejr Camp Bastion i Afghanistan, hvor han var på et kort besøg. Bare fjorten dage efter stod han i Syrien, der er ramt af den mest voldsomme borgerkrig i Mellemøsten.

 
Han syntes, missionen var spændende, fordi det var et hold 0, hvor han kunne være med til at begynde FNs opgave i landet og få stor indflydelse på, hvordan den skulle løses.

 

Erfaringer fra Afghanistan og Kroatien

Peter Dahl blev udpeget til at tage til Syrien, fordi han før har været af sted på en skarp mission med mange kamphandlinger og var ansat i Hærens Operative Kommandos afdeling for internationale operationer. I 2009 var han stabschef ved ISAF hold 7 i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Holdet var tit i kamp med Taleban og blev ofte angrebet med improviserede sprængladninger. Hans erfaringer med FN var ikke de bedste. I 1994 havde han været delingsfører i FN-styrken i Kroatien. Han var meget irriteret over, at FN-soldaterne ikke måtte håndhæve FNs frie bevægelighed, når de blev
standset af lokale militser.

 
"Vi blev utallige gange stoppet ved check points og skulle forhandle for at få lov at passere. Som ung officer var der flere situationer, hvor jeg havde lyst til at tvinge mig igennem", erindrer Peter Dahl.

 
Han erkender dog, at FN i mange tilfælde er den eneste aktør, som parterne i en konflikt vil acceptere.

 

Rekordmission

Den 21. april 2012 vedtog FNs Sikkerhedsråd en sekspunktsplan, der skulle forhindre en eskalering af borgerkrigen i Syrien. Samtidigt besluttede Sikkerhedsrådet at oprette observatørmissionen UNSMIS. Allerede 30. maj var UNSMIS fuldt bemandet og havde oprettet otte observatørposter rundt omkring i landet. Det er den hurtigste etablering af en FN-observatørmission i historien. Konflikten i Syrien hænger sammen med den bølge af folkelige protester mod autoritære regimer, man kalder det arabiske forår. I Syrien
reagerede sikkerhedsstyrkerne meget hårdhændet på befolkningens demonstrationer, og mange aktivister blev dræbt. Det førte til et voldeligt oprør, hvor desertører fra den syriske hær og forskellige andre grupper begyndte at føre krig mod regeringen. FNs opgave var at få parterne til at respektere den våbenhvileaftale, som den syriske regering underskrev 25. marts 2012.

 
Peter Dahl havde omkring fjorten dages forberedelse på kasernen i Vordingborg sammen med de andre danske observatører. I forhold til normale observatørmissioner fik de meget ekstraudstyr med, fordi de ikke forventede, at FN kunne nå at have alting på plads på så kort tid. Det drejede sig om alt fra computere, førstehjælpsudstyr og GPS til gaffatape og batterier. De fik også ekstra træning i førstehjælp og brug af gasmasker, da Syriens regeringshær rådede over kemiske våben.

 

Ankom med rutefly

Selve rejsen til Syrien foregik i et civilt rutefly til Damaskus. Syriens hovedstad bar endnu ikke præg af borgerkrigen. Kun det store presseopbud vidnede om, at situationen i landet ikke var normal. Peter Dahl tilbragte sine første dage på missionen på et hotel, mens han fik nogle indledende briefinger i FN-hovedkvarteret samt supplerende træning i at være FN-observatør. Da ledelsen i missionen endnu ikke kendte de forskellige
officerers kompetencer, blev de fordelt tilfældigt på missionens forskellige stillinger. Peter Dahl blev sendt til byen Idlib i det nordvestlige Syrien.

 
"Hjemmefra var det tanken, at jeg skulle have været stabsofficer, men det blev heldigvis anderledes, og jeg er glad for de oplevelser, jeg nåede at få ud af missionen, fordi jeg kom ud i marken og ikke sad i hovedkvarteret", indrømmer han.

 

Lynkarriere

FN-observatørerne, der havde fået opgaver rundt omkring i landet, kørte af sted i en stor kolonne af spritnye køretøjer. Hver gang de passerede en af de planlagte observatørposter, stod nogle observatørerne af.

 
"På vejen til Idlib så vi de første tegn på den begyndende borgerkrig. Der var udbrændte pansrede køretøjer og kampvogne på motorvejen. Byen Homs så ud som en spøgelsesby, hvor bygningerne bar præg af kamphandlinger", fortæller Peter Dahl.

 
Ti observatører kørte til Idlib, hvor de skulle operere med udgangspunkt i et forladt hotel. Peter Dahl og en anden dansk officer – en kaptajn af reserven - gik straks i gang med at indrette stedet. På bare 24 timer lykkedes det hans kollega at få et taktisk operationscenter op at køre.

 
"En af fordelene ved at være på en ny mission er, at hvis du tager initiativet, kan du få lov at løbe med bolden", siger Peter Dahl.


FN-hovedkvarteret fandt hurtigt ud af, at danskerne var handlekraftige og effektive, og på få uger blev Peter Dahl forfremmet fra almindelig patruljekører i Idlib til teamsite-leder i Hama i det nordvestlige Syrien.

 
FN-observatørerne i Hama teamsite, som major Peter Dahl blev leder for.

FN-observatørerne i Hama teamsite, som major Peter Dahl blev leder for. 

 
 

Sikkerhed før diplomati

Hama var det første sted, hvor Peter Dahl var i sin funktion i længere tid. Teamsitet var bemandet med 25-30 observatører. Som altid i FN-missioner var der mange nationaliteter og stor forskel på kvalifikationerne hos den enkelte officer. Da de opererede i et farligt miljø, måtte de mindst erfarne officerer tage til takke med meget begrænsede ansvarsområder.

 
"Da vi hverken havde våben eller nogen effektiv evakuering, hvis vi havde sårede, så afhang personelsikkerheden af, at observatøren med de bedste køreegenskaber sad bag rettet i bilen, og ham, der ikke kunne tale engelsk, fik ikke lov at tale i radioen. Så må man være høflig og diplomatisk ved en anden lejlighed", forklarer Peter Dahl.

 

Ubevæbnet

Der gik ikke mange dage i Syrien, før Peter Dahl oplevede at blive beskudt. I Afghanistan havde han været vant til at være sammen med tungt bevæbnede soldater, men nu var han ubevæbnet.

 
"Jeg har aldrig prøvet andet end at være bevæbnet på en mission. Det føles unaturligt, at man ikke har sit personlige våben. Omvendt er jeg dog enig i, at det ikke gør en forskel. Observatørernes rolle er ikke at beskytte sig selv. Det er de stridende parter, der skal varetage vores sikkerhed i de områder, vi bevæger os i. Hvis du står overfor 500 ophidsede mennesker, der er vrede på dig, nytter en pistol ikke noget", siger Peter Dahl.

 
For FN-observatørerne var det afgørende at have gode kontakter på begge sider, som var villige til at eskortere dem rundt.
 

Civile beskudt med tunge våben

Om aftenen 2. juni modtog en af Peter Dahls arabiske kolleger et opkald fra en kontakt i byen Kafr Zita cirka 25 km nord for Hama.


”Vi bliver bombarderet med tunge våben”, lød det i telefonen.
 

Peter Dahl besluttede, at FN-observatørerne tidligt næste morgen skulle køre til Kafr Zita. De stridende parter havde skrevet under på ikke at beskyde beboelsesområder med tunge våben. Hvis de nåede frem ved morgenstunden, kunne de måske dokumentere en stor overskridelse af våbenhvileaftalen. Samtidig håbede de på, at FNs tilstedeværelse
ville lægge en dæmper på kampene.
 

Patruljen var i begyndelsen meget vellykket. De kørte af sted i to køretøjer og fandt allerede om morgenen spor fra tunge køretøjer og hørte en kampvogn skyde. FN-observatørerne standsede ved et forladt hus i en olivenmark halvanden kilometer fra Kafr Zita. Her var betingelserne perfekte for at bevise, at der blev anvendt tunge våben. Peter Dahl og hans kolleger fandt deres kameraer frem for at være klar, når der dukkede kampvogne op.
 

De kom ikke til at vente længe. Seks kampvogne fra den syriske regeringshær rullede frem mod dem. Overtrædelsen af våbenhvilebestemmelserne var nu dokumenteret, men pludselig åbnede flere af kampvognene ild med maskingeværer. De syriske soldater frygtede muligvis, at bygningen, hvor observatørerne opholdt sig, var besat af oprørerne.
 

Peter Dahl og hans kolleger styrtede ned ad trappen for at komme i dækning. Hans arabiske kollega råbte så højt, han kunne, at de var fra FN, men kuglerne fortsatte med at hamre ind i husets vægge. Heldigvis brugte kampvognen ikke kanonen. Så havde det været ude med dem. På et tidspunkt opstod en længere pause i kugleregnen.
”Let’s go”, råbte Peter Dahl, og de seks observatør sprintede hen til det nærmeste køretøj.
 

Den anden bil var skudt i smadder af maskingeværet, selv om der med store, sorte bogstaver stod UN på den. Med en brasilianer ved rattet lykkedes det dem at køre 500 meter væk til et check point bemandet med syriske regeringssoldater. Her måtte de vente, indtil kampene stilnede af.
 

Episoden fik stor betydning for UNSMIS. Rapporten fra Kafr Zita, der nåede hele vejen til FNs Sikkerhedsråd, dokumenterede, at regeringsstyrkerne brugte tunge våben mod befolkningscentre. Samtidig viste hændelsen, at FNs tilstedeværelse ikke kunne stoppe kampene. FN-missionen sænkede herefter ambitionsniveauet. UNSMIS kunne ikke fremtvinge en våbenhvile ved at vise sig de steder, der blev kæmpet. I stedet skulle FN-observatørerne dokumentere, hvem der foretog alvorlige forbrydelser i krigen.

 
En vej med spor fra bæltekøretøjer. Et godt bevis på tilstedeværelsen af tunge våben.

En vej med spor fra bæltekøretøjer. Et godt bevis på tilstedeværelsen af tunge våben. Foto: Peter Dahl/Forsvaret.

En vej med spor fra bæltekøretøjer. Et godt bevis på tilstedeværelsen af tunge våben.

Når Peter Dahl undersøgte påståede massakrer, var ligene efter muslimsk skik allerede begravet, men der var stadig blodspor rundt omkring i bygningerne. Foto: Peter Dahl/Forsvaret.

 


Massakren i Al Qubain

Ved midnat 6. juni rapporterede CNN, at der havde fundet en massakre sted i byen Al Qubain. Næste dag fik Peter Dahl ordre fra UNSMIS’ norske chef om at organisere en undersøgelse af påstandene. Al Qubain lå i et oprørskontrolleret område, hvor FN-observatørerne ingen kontakter havde på forhånd. Erfaringerne fra krigen havde vist observatørerne,
at der let kunne opstå en kaotisk situation, når de besøgte en traumatiseret
landsby. Alle ville på en gang fortælle om det frygtelige, der var sket. Og glæde over at se FN kunne hurtigt vende sig til vrede over FNs afmagt.
 

Den 8. juni lykkedes det at nå frem til Al Qubain. Peter Dahl havde sørget for at få både internationale medier og FN’s civile menneskerettighedseksperter med i FNs kolonne af køretøjer. Det havde han gjort for, at så mange personer som muligt var klar til at tale med de traumatiserede beboere, så han og FN-observatørerne kunne få ro til at indsamle beviser. På få minutter samlede der sig en stor menneskemængde omkring deres køretøjer.
Peter Dahl fik identificeret en mand, der kunne få de andre til at tie stille, og talte derefter kun til ham. Han var fra den frie syriske hær og kunne eskortere dem rundt i landsbyen. Indbyggerne søgte hen imod journalisternes kameraer og hen til menneskerettighedseksperterne, så Peter Dahl kunne begynde at undersøge, hvad der var sket i Al Qubain. Til hans store lettelse var alle lig begravet. Hans største frygt var at blive præsenteret for rækker af døde børn. I flere huse kunne han se blodspor og skudhuller.
 

Han var glad for, at han ikke forstod sproget. Flere af hans arabiske kolleger havde svært ved at bevare roen, fordi de hele tiden måtte høre på de forfærdeligste beretninger fra beboerne. Det viste sig, at de fleste øjenvidner var flygtet, og uden retsmedicinsk udstyr kunne FN-observatørerne ikke finde afgørende beviser på, om det var oprørerne eller den regeringsvenlige Shabeeha milits, der havde begået massakren.

 

FN opgiver Syrien

Midt i juni eskalerede kampene i Syrien så meget, at UNSMIS indstillede alle patruljer. Selv om FN-observatørerne efter fjorten dage kunne køre ud igen, var der stor usikkerhed om, hvorvidt missionen skulle fortsætte. 20. juli blev UNSMIS forlænget til at køre videre i august, og FN-missionen gik i gang med at rokere om på FN-observatører og teamsites. Der var dog slet ingen tegn på, at parterne ville begrænse brugen af tunge våben eller forsøge at dæmpe voldshandlingerne. Derfor blev FN-mandatet ikke forlænget, og 19. august lukkede UNSMIS.
 

Peter Dahls følelser omkring indsatsen er blandede.
"Det rammer ens professionelle stolthed, at vi ikke fik opfyldt formålet med FN-missionen. Man er ikke sat i verden som officer for at fejle", siger Peter Dahl.
Han havde en fornemmelse af at have svigtet de folk på begge sider af konflikten, som havde hjulpet FN-observatørerne, når de skulle køre patruljer. Mange af dem blev senere dræbt i borgerkrigen.
 

"Omvendt var jeg utrolig stolt af de ting, der trods alt lykkedes. At vi ved hjælp af turistkort og mobiltelefoner kunne gennemføre en militær operation og få en dagligdag tilat fungere. At vi havde været en del af en historisk  mission. Aldrig før har observatører rejst så hurtigt ud og oprettet en mission. At tre rapporter fra teamsitet i Hama blev drøftet i Sikkerhedsrådet", opremser Peter Dahl.
 

Han kunne ind i mellem være tæt på at eksplodere af raseri over bureaukraterne i FN-hovedkvarteret i Damaskus. Alligevel bakker han op omkring FNs fredsbevarende operationer.
 

"Selv om FN har mange svagheder, så må vi også erkende, at i mange situationer er FN det eneste værktøj, vi har. Det er den eneste organisation, der har legitimitet nok. Så synes jeg, at man skal få det bedste ud af det. Jeg tror, at det ville være hjælpsomt, at man i nogle situationer lægger diplomatiet og den politiske korrekthed på hylden og stiller krav til FN-missionen. Hvis kravene passer til virkeligheden på jorden, lytter ens kolleger
til dig", mener Peter Dahl.

Syrien

Syrien er et land på 186,475 kvadratkilometer. I 2012 blev befolkningen anslået til 22 millioner. Syrien blev selvstændigt i 1946 efter at have været under fransk styre. I 1970 kom Baathpartiet til magten, og i årene 1970-2000 blev landet styret af Hafez al-Assad. Syriens militær slog i 1982 en opstand fra det muslimske broderskab ned med stor brutalitet. Mellem 10.000 og 40.000 mennesker i byen Hama blev dræbt. Syrien har også været indblandet i adskillige krige med Israel. I 2000 overtog Hafez al-Assads søn Bashar al-Assad magten i landet og har regeret det siden. Borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011 og har drevet millioner af indbyggere på flugt, mens over 100.000 har mistet livet.


Læs mere om konflikten i Syrien i Forsvarsavisen nummer 8, 2013.

Sidst opdateret 24. juni, 2020 - Kl. 12.36