Første spadestik i EIlling

Foto: Chef for ETK Henrik Sørensen, direktør for Nammo Denmark A/S Jerry Gustavsson og borgmester i Frederikshavn Kommune Karsten Thomsen tager første spadestik.

”Det har taget langt tid at nå hertil, men det er heller ikke en lille og ukompliceret opgave”, sagde Henrik Sørensen i den indledende tale.

 

Med spadestikket rykker produktion af ammunition i Danmark endnu et stridt nærmere, og forventningen er, at de første skud kan rulle af samlebåndet i sommeren 2027. Forud for spadestikket blev den første bekendtgørelse med hjemmel i den nye lov om byggeriet på forsvars- og beredskabsområdet vedtaget. Bekendtgørelsen sætter rammerne for at kunne gennemføre projektet hurtigt ved at dispensere for forskellige lovkrav og myndighedsbehandlinger, der ellers ville forsinke opførelsen af fabrikken.

 

Borgerne i området var inviteret med, og de fik blandt andet vished fra Nammo om, at sikkerheden for både ansatte og lokalbefolkningen vægtes meget højt.

 

”Vi vægter sikkerheden meget højt for vores medarbejdere og for vores naboer”, forsikrede Jerry Gustavsson, der også kunne løfte sløret for, at der bliver brug for 110-120 medarbejdere, når produktionen sættes i gang.

 

De mange nye arbejdspladser glædede borgmester Karsten Thomsen.

”Lad os glæde os over, at vi er med til at bygge noget, der skaber udvikling. Noget vi kan være stolte af”, afsluttede borgmesteren.