Du skal ringe til os på 72 81 33 00, hvis du oplever en akut skade uden for normal arbejdstid. Vi sørger derefter for, at der bliver tilkaldt en håndværker for at udbedre skaden.

 

Hvad er en akut skade?

En akut skade er en situation, hvor der er behov for øjeblikkelig udbedring og hvor skaden ikke kan vente til næste hverdag. Det kan f.eks. være sprængte vandrør, varmeanlæg, der ikke virker om vinteren eller strømudfald i hele boligen.

 

Sådan håndterer vi en akut skade

Når en skade er anmeldt skal:

  • Skaden besigtiges.
  • Der laves et skøn over, hvad reparationen vil koste.
  • Det lokale driftsområde sender en vurdering til Forsvarets Lejeboliger i Etablissement- og Terrænkommandoen.
  • Vi bestræber os på en hurtig sagsbehandling og normalt kan du forvente en afgørelse samme dag, som vi modtager materialet fra dit lokale driftsområde.

Hvis skaden ikke er akut

Hvis skaden ikke er akut, skal du udfylde denne blanket for at fejlmelde skaden.

 

Du skal sende den udfyldte blanket til: fes-ktp-servicecenter@mil.dk.

Sidst opdateret 1. juli, 2025 - Kl. 10.11