Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Vores kampfly løser flere opgaver for Danmark. Fra den daglige varetagelse af afvisningsberedskabet over støtte til de baltiske lande til indsættelse i internationale missioner.
Et dansk F-35 følger et russisk militærfly af typen IL-20 COOT-A over Østersøen. Flytypen er designet til overvågning og efterretningsindhentning.
F-35 er et såkaldt 5. generations-kampfly, hvilket blandt andet betyder at det er stealth (svært at opdage på radar), har intern våbenlast, har en avanceret og fusioneret sensorpakke og ikke mindst har en hidtil uset evne til at udnytte data og netværk.
F-35 kan identificere og følge andre fly hurtigere og på større afstande, uden at blive opdaget. Det er et alsidigt fly, som kan udføre missioner alene, der tidligere ville kræve flere fly med forskellige specialer.
Afvisningsberedskabets opgave består i at hævde og håndhæve dansk suverænitet og yde støtte til civile fly. Det betyder, at kampflyene både skal vise tilstedeværelse og være i stand til at forsvare det danske luftrum.
Beredskabet består af to F-35 kampfly, der er klar til at lette med få minutters varsel døgnet rundt.
Formålet med at have flyene på beredskab er, at de så med meget kort varsel kan reagere på aktiviteter i luften, der truer Danmarks sikkerhed eller udgør en trussel mod flytrafikken. Flyene står ved landingsbanen med skarpe våben og kan fra Skrydstrup være i alle afkroge af det danske luftrum på ganske få minutter.
Opgaven for flyene i afvisningsberedskabet kan også være at kontrollere landingsstellets beskaffenhed på et civilt fly eller at hjælpe det med at finde et sted at lande, hvis der er problemer med navigationsudstyr, radiokommunikation eller lignende.
Danske kampfly har flere gange støttet de baltiske lande, der ikke selv har jagerfly, med at varetage afvisningsberedskabet over disse lande. Læs mere om Balic Air Policing her
Danske kampfly er i stand til at løse operationer overalt i verden. F-35 er et kraftfuldt og avanceret kampfly, som kan løse mange opgaver i luften. Det kan betragtes som en flyvende teknologiplatform, der effektivt indsamler, filtrerer og deler data, hvilket kan skabe overlegenhed på kamppladsen. F-35 også kaste bomber med stor præcision.
Med sit avancerede radarsystem kan flyet scanne enorme områder og give besked til andre enheder om potentielle fjender. Med sine sensorer kan F-35 identificere mål på havoverfladen, mål på jorden samt missiler i luften.
Denne måldata, som F-35 er i stand til at sende, er så præcis, at den kan bruges som koordinatpunkt til bekæmpelse af eksempelvis et fjendtligt affyret missil. Måldata kan eksempelvis gå fra flyet til Søværnets fregatter, således at de potentielt kan blive den kampafgørende faktor.
F-35 kampflyet kan filtrere og prioritere i de datamængder, det indsamler. Piloten bliver løbende fodret med relevante informationer, der bidrager til det taktiske overblik i situationen, og som kan deles med andre fly eller med styrker på jorden.