Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af journalist Jacob Pries
Presse- og information, HOK
Formålet med øvelsen er at vænne de danske og engelske enheder til at arbejde tæt sammen forud for turen til Afghanistan.
De danske soldater indgår i den engelske 16th Air Assault Brigade. Brigaden hører til blandt Englands absolut mest moderne og slagkraftige enheder. Den består blandt andet af kamp- og transporthelikoptere, faldskærmssoldater og artillerikanoner.
I Afghanistan vil enhederne desuden have luftstøtte fra sine egne kampfly af typen Harrier. Danskerne er dermed i godt selskab - både på øvelsen og når de, formentlig i forsommeren, rejser til Helmand i Afghanistan sammen med sine engelske kollegaer.
Erfarne danske soldater
En stor del af de danske soldater har dog allerede været udsendt i international tjeneste en eller flere gange. Samtidig hører den lette opklaringseskadron fra Bornholm til blandt de mest rutinerede enheder, det danske forsvar råder over.
Eskadronen udgør næsten halvdelen af det samlede danske styrkebidrag. Den hører samtidig til en af Forsvarets mest erfarne enheder. Og det er grunden til, at valget netop er faldet på den lette opklaringseskadron, da der skulle sammensættes en ny Afghanistanstyrke.
God tid til træning
Øvelse Herrick Eagle begyndte torsdag i sidste uge, da den danske styrke blev afskibet fra Esbjerg med bilfærge. Efter ankomsten til Harwich fredag middag kørte soldaterne i deres 86 køretøjer til en militærlejr i Norfolk. Når øvelsen slutter 4. februar har danskerne været af sted i 16 dage.
Normalt har soldaterne kun en afsluttende øvelse i Oksbøl. Men med 16 dage i England og yderligere en missionsorienteret uddannelse i Danmark bliver styrken dermed blandt de bedst forberedte enheder, Forsvaret til dato har udsendt.
Link til 16 Air Assault Brigade
Fakta om DANCON/ISAF Stage 3:
Enhedens navn er DANCON/ISAF Stage 3. Det er forkortelsen af Danish Contingent/International Security and Assistance Force, tredje stadie.
Enheden kommer til at består af 260 soldater og 125 forskellige køretøjer og indeholder blandt andet: