[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Onsdag den 1 juni 2011 blev II PNINFBTN oprettet  ved en parade, efterfølgende med en reception.

Oprettelse af ny bataljon ved Gardehusarregimentet

I dag oprettede Gardehusarregimentet en ny BTN. Det er ikke ofte det går den vej- vi plejer at nedlægge; men i dag blev der oprettet en stående BTN som en konsekvens af det seneste forsvarsforlig. II Panserinfanteribataljon ved Gardehusarregimentet oprettes med stab og stabskompagni (-) samt IKK KMP, som i øjeblikket er BARVO Coy i Afghanistan.
Gardehusarregimentet er herefter det største kamptropregiment i hæren.
”Det er selvfølgeligt ikke et mål i sig selv, men vi skal se det som en anerkendelse af, at der laves gode BTN ved Gardehusarregimentet og der uddannes dygtige soldater her på Antvorskov Kaserne.” sagde Regimentschef Oberst Tommy M. Paulsen.
Dagen i dag er en festdag for II panserinfanteribataljon, men dagen i dag er også en anden mærkedag for regimentet. Og vores tanker går således til de pårørende for konstabel Sophia Bruun som mistede livet 1 JUN sidste år, og dermed minder Regimentet om, netop alvoren og vigtigheden i at vi til stadighed udvikler og uddanner dygtige soldater til at løse vores opgaver i internationale missioner, således går vores tanker også til de af GHR enheder, der netop nu er indsat i Afghanistan.
”II BTN fik i dag overrakt deres nye kvartermærke der prydes af Thors Hammer, Symbolikken i bataljonsmærket er til at tage og føle på. Intet kan modstå Thors hammer, der altid træffer med stor kraft og præcision. Lynene rammer med stor hastighed, uden varsel og på et uventet sted. At Thors hammer altid vender tilbage er meget passende i en tid med robuste missioner overalt i verden.
Der er således meget at leve op til, husarer. Jeg forventer, at bataljonen vil sætte en høj standard på alle områder - uanset hvor i verden den løser sine opgaver.” sluttede oberst Tommy M. Paulsen



Esstandarden føres til midten.


Den nye Esstandard modtages af Chefen for II Bataljon.




Læs regimentschefens tale her>>>