[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

40 års tjeneste under staten med jubilæumsgratiale, gave fra Forsvarschefen og ikke mindst Hendes Majestæt Dronningens benådning med Fortjenstmedaljen i Sølv.

 

Således blev 2. februar 2007 en stor dag for materielmester Hakon Mortensen, der sammen med fru Anne-Lise mødte op hos regimentschefen,
oberst Kristian Sørensen, der havde den fornemme opgave på vegne af Majestæten, at hænge Fortjenstmedaljen på materielmesterens bryst og samtidig ønske til lykke med de 40 års tjeneste.