[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Og indgår nu som en vægtig del af Museets Dragonsamling.

Typen KVG LEO 1 har i 30 år været en trofast og pålidelig del af Dragonregimentes hverdag fra dens indfasning midt i 70érne til dens udfasning kort efter årtusindskiftet, hvor den nu er erstattet af sin storebror LEO 2.

62.431 er, som den står nu, genskabt i samme slørings mønster og med samme mærker og numre, som da den blev hjemtaget fra Balkan i 2002.
1 KVGESK / III JDR var den sidste C-SQN. Derfor er den blå lilje malet på vognen.

Dåbsattesten for individnummer 62.431 siger 1992. I 1992 blev alle DK LEO KVG modificeret og fik nye registreringsnumre så vi kender således ikke med sikkerhed dens forudgående historik, men der er to muligheder:
" KVG er indført til DK i 1975-76 og har frem til modificeringen været i DK tjeneste som A3, eller
" KVG har været i tysk tjeneste som A3 og er kommet til DK i forbindelse med de yderligere indkøb af KVG til A5 modificering i starten af 90érne.

 

Efterfølgende har denne KVG gjort tjeneste stort set alle steder hvor DK har haft KVG til UDD hhv. indsættelse i PSO. Eksostiske steder som Næstved, Vordingborg, Beograd i Serbien, Tuzla i Bosnien og Mitrivoca i Kosovo foruden naturligvis i Holstebro og Oksbøl.

I Juni 1993 blev den klargjort til FN - tjeneste dvs. den blev malet hvid - og efterfølgende blev den, også af 1 KVGESK/ III JDR, medbragt til Bosnien af DANSQN hold 1 (Holdet med "den lange rejse", afrejse SEP 93 - ankomst Tuzla FEB 94) hørende til den Nordiske Bataljon NORDBAT 2. På højre side af blenderingen ses endnu den originale hvide UN bemaling.

Hvorvidt KVG deltog direkte i operation Bøllebank under DANSQN hold 2 den 29 APR 1994 og hvilken specifik rolle den havde vides ikke, da alle FN køretøjer var mærket med FN numre i stedet for danske INDIVNR. Disse FN-numre er ikke opgivet i KVGs kontrolbog, men den har givet været i området den pågældende dag.

I 1998 - 99 er KVG tilbage i DK med henblik på modificering til 1A5-DK som er den konfiguration den står i her og nu. Bl.a. blev der dengang installeret køleanlæg og diverse skydetekniske forbedringer.

I 1999 udsendes KVG til Kosovo (KFOR hold 1) med KVGESK/ DLR fra Vordingborg.

I 2000 er den tilbage i Holstebro mhp. stort eftersyn ved Regimentsværkstedet, hvorefter den udleveres til GHR i 2001 og efterfølgende returnerer til Bosnien /SFOR.

I 2002 hjemtages den og henstilles på depot indtil den ultimo 2006 udleveres til Veteranpanserforeningen ved JDR mhp. klargøring til museumsvogn.

Som det fremgår er specielt denne KVG således meget repræsentativ for den tjeneste som LEO 1 har gennemført  i den danske hær specielt efter murens fald og det forstærkede internationale engagement som fulgte.

Jeg ønsker Holstebro Museum tillykke med med deres nye tungtvejende muesumsstykke og håber at I vil passe lige så godt på den fremover som vi har gjort indtil nu og som symbol på ejerskabet vil jeg hermed overdrage kontrolbogen til 62.431 til dens nye ejere.