[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Officersforeningen i København uddelte i går ovennævnte legat til premierløjtnant Lars Bossen, 1 HBUESK/II/JDR for hans indsats ifm forberedelse til og udsendelse som delingsfører i MECHINFCOY, Irak hold 6. Legatportionen var på kr. 6.000,- og blev blandt andet uddelt med følgende motivation: " Premierløjtnanten har såvel under uddannelsen i Danmark som under tjenesten i Irak givet sit til at skabe en meget effektiv enhed, der har vist evnen til at operere på et højt niveau, til trods for, at kompagniet mistede en delingsfører og havde flere sårede.
Premierløjtnanten har under hele forløbet udvist gode lederevner, et stort føringsmæssigt overskud og besidder dermed evnen til at fungere som fører i meget stressede situationer."