[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

- At en ungt menneske på 22 år med masser af livsmod kan være væk på et splitsekund, det er ikke til at forstå, sagde feltpræst Peter Bisgaard Stentoft i sin tale ved kisten med Jacob Grønnegaard Gade, der blev dræbt i Afghanistan den 4. december.

- Men Jacob døde, som han ønskede at leve. Han følte virkelig, at han kunne være med til at gøre en forskel i Afghanistan. Han så jo selv, hvor meget der var sket, siden han første gang var dernede. Han så også, at det nyttede, også selv om der er lang vej igen.



Kisten blev båret af en æresvagt bestående af kollegaer fra Let Opklaringssektion i Afghanistan.. Fotos: Per A. Rasmussen.

Glamsbjerg Kirke var mere end fyldt. Flere måtte stå uden for og overvære den kirkelige handling gennem den åbne dør til kirken.

Salmerne var ”Blomstre som en rosengård”, ”Tænk at livet koster livet”, ”O kristelighed” og ”Du gav mig o herre”.

Kisten blev båret ud til graven af en æresvagt bestående af Jacobs kammerater fra Let Opklaringssektion i Afghanistan.



Fanen og Jydske Dragonregiments estandart sænkes ved graven. I baggrunden ses musikeren fra Prinsens Musikkorps, der blæste ”Last Post”.

Ved graven blæste en musiker fra Prinsens Musikkorps ”Last Post”, og som afslutning sang de forsamlede ”Altid Frejdig når du går”.



I den militære begravelse deltog forsvarsminister Søren Gade, længst til højre, sammen med forsvarschefen, admiral Tim Sloth Jørgensen, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Peter Bartram, og chefen for Jydske Dragonregiment, oberst Kurt Mosgaard.
Til stede var også formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, den amerikanske og den britiske forsvarsattaché i Danmark samt oberstløjtnant Martin Taylor fra den britiske 3. Commando Brigade.

Læs præstens tale her