Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Mindeord for Jakob Grønnegaard Gade og Dan Gyde
Regimentet har via DANCON ISAF hold 6 modtaget mindeord for Jakob Grønnegaard Gade og Dan Gyde.
9. december, 2008 - Kl. 11.23
[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]
Det er med den største sorg at kompagniet torsdag d. 4. december 2008 mistede to dygtige og brave soldater Jakob og an. Begge var de skabt af det særlige stof, der skal til for at løse en så vanskelig og risikabel opgave, som vores danske soldater løser i Helmand. Både Jakob og Dan var specialister inden for hver deres metier – Jakob var en del af Opklaringssektionen, den fineste af slagsen. Jakob havde ikke gjort tjeneste så længe i sektionen, og var ej heller fra start udset til at skulle med enheden til Afghanistan – han var nemlig just vendt hjem fra Helmand og trængte vist mest af alt til et pusterum. I stedet bidrog Jakob aktivt med sin viden, sine færdigheder og ikke mindst erfaring til at uddanne sektionen hjemme i Danmark. Men da omstændighederne i enheden ændrede sig, og der blev behov for forstærkning, slog Jakob til og meldte sig frivilligt til endnu en tur under Afghanistans brændende sol. Jakob fyldte sin funktion ud til fulde og mere til – således indtrådte han hurtigt og rutineret i opklaringssektionen. Jakob elskede sit job, elskede at være opklaringsmand – det gjorde ham glad – en glæde som smittede af på hans omgivelser, og som vi tilbageværende vil savne. Dan var sanitetsmand, og som Jakob var Dan ligeledes skabt af noget helt specielt. Det må og skal man være for at ville sætte sit eget liv på spil for at redde andres. Og netop denne egenskab og evne skulle desværre blive Dans skæbne. Dan kom til kompagniet i dennes tidlige opstillingsfase og var fra start med til at sætte dagsordenen. Dan elskede at være sammen med andre, at snakke og ikke mindst hjælpe andre mennesker. Således meldte han sig hurtigt som talsmand og via dette kunne Dan bidrage til fællesskabet og ikke mindst støtte sine kammerater og kollegaer i dit og hint. Disse egenskaber bragte han med sig til Afghanistan, hvor ventetid og hverdagen i sig selv til tider kan blive triviel. En god snak med Dan kunne få tiden, tankerne og drømme til at svæve og ikke mindst tiden til at gå …bare lidt hurtigere. Trods Dans funktion som sanitetsmand, var Dan, når alt kom til alt, også en kriger. Dette beviste Dan i hans sidste timer, da han under kraftig beskydning forsøgte at kæmpe sig frem til sin sårede kollega Jakob. Denne heltmodige handling skulle vise sig at være Dans sidste. Efter mange lange samtaler med Dan, vil jeg definere Dan som en drømmer, men en realistisk drømmer – han turde nemlig at gøre drøm til virkelighed. Dan er en helt. Jakob og Dan efterlader sig kollegaer, kammerater, venner og ikke mindst familier i sorg. Vores tanker går til Jer i denne ubarmhjertige svære tid. Jakob og Dan kendte hinanden – om de var bedste venner, ved jeg ikke, men de har med sikkerhed en ting til fælles – De er Dragoner, de tapreste af slagsen… Ære være Deres minde – vi vil huske Jer.
Mikkel Soelberg
Kompagnichef
Stab og Logistikkompagniet/ISAF 6
Mindeord for OKS Dan Gyde
Sanitetsdelingen
Det er med stor sorg vi onsdag d. 4. december modtog meddelelsen om Dans alt for tidlige død. Dan blev brutalt revet fra os, imens han udførte det job, han elskede. Dan var en soldat, der gik meget op i at hjælpe andre, og det var i den indsats, at Dan måtte betale den ultimative pris, et menneske kan betale. Han var sammen med resten af hans gruppe under fremrykning for at yde førstehjælp til en anden såret soldat, da uheldet ramte Dan. Han blev ramt af en eksplosion, hvorved han pådrog sig sine kvæstelser. Desværre stod hans liv ikke til at redde. Dan var meget engageret i sit arbejde og brugte meget tid på dette. Dan var altid god for en god snak om alt andet end lige militære ting, hvilket ofte kunne lede tankerne hen på noget andet end lige arbejde. Det var en af Dans helt store forcer, og som vi andre nød godt af. At få tankerne et andet sted hen for en stund, er sundt når man sidder langt væk fra den hjemlige verden. En egenskab som vi vil savne. Dan fyldte meget i vores dagligdag, en plads som bliver svær at erstatte. Dan var altid glad og formåede i selv de mest triste og trættende situationer, at se det positive og på den måde vende situationen og komme videre. Vi er hårdt ramt, og det gør ondt, men vores mest dybtfølte og hjertelige tanker går til Dans familie og pårørende, og ikke mindst til hans nyfødte datter, som nu må undvære sin far. Det bliver en svær tid og vi tænker meget på det, I nu må igennem.
Æret være Dan Gydes minde.
Let Opklaringsektion
Mindeord for Jacob Grønnegaard Gade
Det var med stor sorg at vi i Let Opklaringsektionen mistede vores gode kammerat og kollega Jacob under en opgave SW for FOB Price d. 4. december. Jacob døde under udførsel af det job, der betød så meget for ham. Under denne opgave gjorde han som altid sit yderste for at skabe de bedste muligheder for sine kammerater, sådan at de kunne løse deres opgave så sikkert som mulig. Jacob og hans makker var under fremrykning op mod en ny stilling, sikret af resten af enheden. Desværre blev han ramt af en eksplosion på vej derop. Han pådrog sig så svære kvæstelser at hans liv desværre ikke stod til at rede, på trods af øjeblikkelig hjælp fra hans makker. Jacob havde en meget professionel indstilling til sit arbejde. Et arbejde han efter eget udsagn ikke kunne tænke sig bedre. Han kom forholdsvis sent til sektionen, men man kunne hurtigt se, at her var en mand, der vidste, hvad han lavede. Han var kendetegnet ved hans gode humør og hans store hjælpsomhed. Jacob faldt hurtigt til, og han skabte altid en positiv atmosfære omkring sig. Da omstændighederne gjorde, at vi fik behov for en ekstra mand, var det ikke svært at se, hvem der kunne træde til i stedet. Jacob var en god kammerat, og han vil blive savnet af os alle. Den 4. december vil altid være en sorgens dag i sektionen, såvel som for Jacobs familie og venner. Vi er alle meget kede af det, der er sket, og det gør ondt at miste en god kammerat. Dette er dog intet at sammenligne med, hvordan Jacobs nærmeste pårørende, familie og venner må have det. Vi ved, det er en svær tid, I skal igennem. Vi følger Jer i Jeres sorg. Vores tanker er ved Jacob og hans familie.
Æret være Jacobs minde.
Mørket har netop sænket sig over Afghanistan, da disse ord skrives. I de danske lejre er flagene på halvt. Selv månen – der normalt lyser fra en stjerneklar himmel – har denne aften gemt sig bag skyerne. Vi har i dag fået endnu en grim påmindelse om, at vi er oppe imod en fjende, der ikke skyer nogen midler for at ramme os. Ligesom resten af kampgruppen vidste både Dan og Jacob, hvad de kunne møde ude på den anden side af hegnet. Alligevel tog de af sted. Og de gjorde det ofte. Begge havde, som resten af kampgruppen, taget stilling til, at missionen hernede kunne have den yderste konsekvens, og alligevel tog de af sted. De vidste begge, at det ville blive seks måneder på kanten af verden og grænsen af, hvad man som menneske kan holde til. Alligevel tog de af sted. Mørket har sænket sig over Afghanistan. I morgen står solen op og giver os atter en dag. Ude på den anden side af hegnet, venter civile på, at vi fortsat vil hjælpe dem med at genopbygge deres land og vriste det ud af kløerne på Afghanistans fjender. Sammen med de civile venter også de, der vil os det ondt. Alligevel tager vi af sted. Vi kører ud gennem porten i dag, i morgen, i næste måned. Vi lader ikke Dan og Jacobs død være forgæves.
Æret været Dan og Jacobs minde.
Keld Christensen
Oberst, Chef, DABG 6
Det er med den største sorg at kompagniet torsdag d. 4. december 2008 mistede to dygtige og brave soldater Jakob og an. Begge var de skabt af det særlige stof, der skal til for at løse en så vanskelig og risikabel opgave, som vores danske soldater løser i Helmand. Både Jakob og Dan var specialister inden for hver deres metier – Jakob var en del af Opklaringssektionen, den fineste af slagsen. Jakob havde ikke gjort tjeneste så længe i sektionen, og var ej heller fra start udset til at skulle med enheden til Afghanistan – han var nemlig just vendt hjem fra Helmand og trængte vist mest af alt til et pusterum. I stedet bidrog Jakob aktivt med sin viden, sine færdigheder og ikke mindst erfaring til at uddanne sektionen hjemme i Danmark. Men da omstændighederne i enheden ændrede sig, og der blev behov for forstærkning, slog Jakob til og meldte sig frivilligt til endnu en tur under Afghanistans brændende sol. Jakob fyldte sin funktion ud til fulde og mere til – således indtrådte han hurtigt og rutineret i opklaringssektionen. Jakob elskede sit job, elskede at være opklaringsmand – det gjorde ham glad – en glæde som smittede af på hans omgivelser, og som vi tilbageværende vil savne. Dan var sanitetsmand, og som Jakob var Dan ligeledes skabt af noget helt specielt. Det må og skal man være for at ville sætte sit eget liv på spil for at redde andres. Og netop denne egenskab og evne skulle desværre blive Dans skæbne. Dan kom til kompagniet i dennes tidlige opstillingsfase og var fra start med til at sætte dagsordenen. Dan elskede at være sammen med andre, at snakke og ikke mindst hjælpe andre mennesker. Således meldte han sig hurtigt som talsmand og via dette kunne Dan bidrage til fællesskabet og ikke mindst støtte sine kammerater og kollegaer i dit og hint. Disse egenskaber bragte han med sig til Afghanistan, hvor ventetid og hverdagen i sig selv til tider kan blive triviel. En god snak med Dan kunne få tiden, tankerne og drømme til at svæve og ikke mindst tiden til at gå …bare lidt hurtigere. Trods Dans funktion som sanitetsmand, var Dan, når alt kom til alt, også en kriger. Dette beviste Dan i hans sidste timer, da han under kraftig beskydning forsøgte at kæmpe sig frem til sin sårede kollega Jakob. Denne heltmodige handling skulle vise sig at være Dans sidste. Efter mange lange samtaler med Dan, vil jeg definere Dan som en drømmer, men en realistisk drømmer – han turde nemlig at gøre drøm til virkelighed. Dan er en helt. Jakob og Dan efterlader sig kollegaer, kammerater, venner og ikke mindst familier i sorg. Vores tanker går til Jer i denne ubarmhjertige svære tid. Jakob og Dan kendte hinanden – om de var bedste venner, ved jeg ikke, men de har med sikkerhed en ting til fælles – De er Dragoner, de tapreste af slagsen… Ære være Deres minde – vi vil huske Jer.
Mikkel Soelberg
Kompagnichef
Stab og Logistikkompagniet/ISAF 6
Mindeord for OKS Dan Gyde
Sanitetsdelingen
Det er med stor sorg vi onsdag d. 4. december modtog meddelelsen om Dans alt for tidlige død. Dan blev brutalt revet fra os, imens han udførte det job, han elskede. Dan var en soldat, der gik meget op i at hjælpe andre, og det var i den indsats, at Dan måtte betale den ultimative pris, et menneske kan betale. Han var sammen med resten af hans gruppe under fremrykning for at yde førstehjælp til en anden såret soldat, da uheldet ramte Dan. Han blev ramt af en eksplosion, hvorved han pådrog sig sine kvæstelser. Desværre stod hans liv ikke til at redde. Dan var meget engageret i sit arbejde og brugte meget tid på dette. Dan var altid god for en god snak om alt andet end lige militære ting, hvilket ofte kunne lede tankerne hen på noget andet end lige arbejde. Det var en af Dans helt store forcer, og som vi andre nød godt af. At få tankerne et andet sted hen for en stund, er sundt når man sidder langt væk fra den hjemlige verden. En egenskab som vi vil savne. Dan fyldte meget i vores dagligdag, en plads som bliver svær at erstatte. Dan var altid glad og formåede i selv de mest triste og trættende situationer, at se det positive og på den måde vende situationen og komme videre. Vi er hårdt ramt, og det gør ondt, men vores mest dybtfølte og hjertelige tanker går til Dans familie og pårørende, og ikke mindst til hans nyfødte datter, som nu må undvære sin far. Det bliver en svær tid og vi tænker meget på det, I nu må igennem.
Æret være Dan Gydes minde.
Let Opklaringsektion
Mindeord for Jacob Grønnegaard Gade
Det var med stor sorg at vi i Let Opklaringsektionen mistede vores gode kammerat og kollega Jacob under en opgave SW for FOB Price d. 4. december. Jacob døde under udførsel af det job, der betød så meget for ham. Under denne opgave gjorde han som altid sit yderste for at skabe de bedste muligheder for sine kammerater, sådan at de kunne løse deres opgave så sikkert som mulig. Jacob og hans makker var under fremrykning op mod en ny stilling, sikret af resten af enheden. Desværre blev han ramt af en eksplosion på vej derop. Han pådrog sig så svære kvæstelser at hans liv desværre ikke stod til at rede, på trods af øjeblikkelig hjælp fra hans makker. Jacob havde en meget professionel indstilling til sit arbejde. Et arbejde han efter eget udsagn ikke kunne tænke sig bedre. Han kom forholdsvis sent til sektionen, men man kunne hurtigt se, at her var en mand, der vidste, hvad han lavede. Han var kendetegnet ved hans gode humør og hans store hjælpsomhed. Jacob faldt hurtigt til, og han skabte altid en positiv atmosfære omkring sig. Da omstændighederne gjorde, at vi fik behov for en ekstra mand, var det ikke svært at se, hvem der kunne træde til i stedet. Jacob var en god kammerat, og han vil blive savnet af os alle. Den 4. december vil altid være en sorgens dag i sektionen, såvel som for Jacobs familie og venner. Vi er alle meget kede af det, der er sket, og det gør ondt at miste en god kammerat. Dette er dog intet at sammenligne med, hvordan Jacobs nærmeste pårørende, familie og venner må have det. Vi ved, det er en svær tid, I skal igennem. Vi følger Jer i Jeres sorg. Vores tanker er ved Jacob og hans familie.
Æret være Jacobs minde.
Mørket har netop sænket sig over Afghanistan, da disse ord skrives. I de danske lejre er flagene på halvt. Selv månen – der normalt lyser fra en stjerneklar himmel – har denne aften gemt sig bag skyerne. Vi har i dag fået endnu en grim påmindelse om, at vi er oppe imod en fjende, der ikke skyer nogen midler for at ramme os. Ligesom resten af kampgruppen vidste både Dan og Jacob, hvad de kunne møde ude på den anden side af hegnet. Alligevel tog de af sted. Og de gjorde det ofte. Begge havde, som resten af kampgruppen, taget stilling til, at missionen hernede kunne have den yderste konsekvens, og alligevel tog de af sted. De vidste begge, at det ville blive seks måneder på kanten af verden og grænsen af, hvad man som menneske kan holde til. Alligevel tog de af sted. Mørket har sænket sig over Afghanistan. I morgen står solen op og giver os atter en dag. Ude på den anden side af hegnet, venter civile på, at vi fortsat vil hjælpe dem med at genopbygge deres land og vriste det ud af kløerne på Afghanistans fjender. Sammen med de civile venter også de, der vil os det ondt. Alligevel tager vi af sted. Vi kører ud gennem porten i dag, i morgen, i næste måned. Vi lader ikke Dan og Jacobs død være forgæves.
Æret været Dan og Jacobs minde.
Keld Christensen
Oberst, Chef, DABG 6