[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

VPL hold AUG 2009 sagde farvel ved en parade i dag. En del af holdet har valgt at fortsætte i HRU, og blev således ikke civile endnu. I forbindelse med paraden blev Holdets Dragon, Holdets skytte og Holdets bedste til FØHJ fundet. DSL uddelte erindringskrus til Holdets bedste VPL skytte, og Holdets bedste til FØHJ. Holdtes Dragon modtog et flot ur med indgravering sponseret af Færch Holding A/S i Holstebro. 


Holdets Dragon blev
MG HILLERØD fra 3 HBU ESK.

 

Som motivation for indstillingen er følgende lagt til grund: 

Menig HILLERØD fra 3 Eskadron tildeles titlen som HOLDETS DRAGON. Menig HILLERØD er en person der er i stand til at sætte sig et mål og holde fast på det, han er meget målrettet og udviser stor viljestyrke under løsning af opgaver. Han har blandt andet fået guld i førstehjælp, og vist stor forståelse for skydning og opnået gode resultater. Herudover har Menig HILLERØD udvist et særligt overskud til altid at hjælpe sine kollegaer under vanskellige feltmæssige forhold. Menig HILLERØD har fra starten udvist særdeles god holdning og stort initiativ. Netop disse færdigheder samt et godt kammeratskab er noget der bliver lagt stor vægt på ved Jydske Dragonregiment. Menig HILLERØD har gennem de fire måneder vist evne og vilje til at bidrage positivt til løsning af opgaverne i delingen. Han har gå på mod, den rette indstilling til tjenesten, gode færdigheder i felten og er vellidt af sine kammerrater. Disse ting tilsammen danner billedet af en ung mand, der i fremtiden, med stolthed kan sige at han var soldat ved Jydske Dragonregiment.
 

Holdets bedste VPL Skytte blev MG ØRNHØJ fra 2 HBU ESK.  


Som motivation for indstillingen er følgende lagt til grund:
 

Menig ØRNHØJ fra 2 Eskadron tildeles titlen som HOLDETS BEDSTE SKYTTE. Menig ØRNHØJ har under hele skydeuddannelsen udmærket sig indenfor faget, med særdeles fremragende resultater, og hun har i samtlige skydninger været blandt enhedens bedste og har bestået samtlige kontrolskydninger.  

 

Holdets bedste VPL i FØHJ blev MG SKANDERBORG fra 2 HBU ESK.

 

Som motivation for indstillingen er følgende lagt til grund: 

Menig SKANDERBORG fra 2 Eskadron tildeles titlen som HOLDETS BEDSTE I FØRSTEHJÆLP. Menig SKANDERBORG formåede som den eneste på hele holdet, at bestå den afsluttende mærkeprøve i faget førstehjælp med 100 point – hvilket vil sige, at han scorede maksimum point, i såvel den skriftlige, som den praktiske del ved fagets slutkontrol.

Læs RC´s tale fra hjemsendelses paraden. 

 

Af Presseofficer

B.S. Villsen