[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

En uge ved 2HBU / JDR

Ideen om det at være værnepligtig er 4 måneder med kæft, trit, retning synger efterhånden på sidste vers. Hvor man for år siden oftest anså perioden som værende fyldt med idræt, eksercits og søvnunderskud, er nutidens værnepligtsperiode eller HBU (Hærens Basis Uddannelse), væsentlig mere indholdsrig og nuanceret. Idræt, eller Fysisk Uddannelse og Træning (populært kaldet Fysisk Udmattelse og Tortur blandt de værnepligtige), er stadig et centralt omdrejningspunkt, men værnepligten indeholder, trods sine blot fire måneders varighed langt mere end dette.

Uge 39 har for mange blot været endnu en uge i kalenderen, fyldt med dagligdagens almindelige rutiner, monotont og ikke synderligt opildnende. Uge 39 for Jydske Dragonregiments anden eskadron, var for de værnepligtige en uge som få andre. Ventet på med længsel af nogle og gruet for af andre. En uge med et afvekslende skema, men for mange dominerede to dage ugen fuldstændigt.
 
      Førstehjælps moment

For 4. deling startede ugen med undervisning i aflæsning af kort som optakt til orienteringsløb dagen efter. Navigation ved hjælp af kort og kompas var for mange et nyt fænomen, men langt de fleste fik hurtigt styr på det. Efter lektionen afsluttedes dagen med FUT i form af intervalløb og primitiv muskeltræning. Alt i alt ikke en dag uden for de almindelige rammer. Stilhed før stormen.

Læs mere på.
Eskadronens hjemmeside: