Dragoner mindet.

[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

 

4. december 2008 var et hårdt slag for Jydske Dragonregiment. Regimentet mistede to soldater. OKS Dan Gyde og KS Jacob Grønnegaard Gade blev dræbt i tjeneste i Afghanistan på hold 6. På årsdagen for deres død blev de mindet ved stabseskadronen (STESK/I/JDR). Chefen for stabseskadronen kaptajn N.P. Munksgaard holdt en tale ved morgenappellen til ære for de faldne.

 

 

Kaptajn N.P. Munksgaards tale: 

”DEC 2008 er en måned jeg personlig aldrig vil glemme og det tror jeg heller ikke der er mange her fra stabseskadronen som var med på hold 6 der vil.

Indtil DEC var vi ”lidt” usårlige, vi havde været i en del træfninger, specielt LOPK men var hver gang sluppet igennem uden at få sårede selvom det havde været rigtig tæt ved og nogle var kommet hjem med skudhuller i uniformen så var der stadig ikke sket noget med nogen. Vi regnede stadig med at vores største mål i missionen ville lykkes nemlig at vi ville vende hjem med alle de folk vi var taget af sted med.

Det lavede d. 4 DEC om på og der var så mange faktorer der spillede ind at DEC bare blev den værste måned jeg personlig har oplevet.

4. DEC mistede vi Jacob og Dan begge på grund af IED SW for Price. Jacob gik på en IED og LOPK løb i et baghold som gjorde det meget svært at få Jacob trukket væk, så Jesper og Dan som var med på patruljen fra vores SANDEL begyndte at bokse sig frem til Jacob under ild og bevægelse hvorunder Dan også gik på en IED og døde på stedet. Jesper fortsatte hans fremrykning og fik Jacob trukket væk herunder genoplivet Jacob under tilbagegangen. Desværre døde Jacob senere på felthospitalet.

19. DEC mistede vi Jacob, Benjamin og Sebastian da de kørte på en pressure plate specielt designet til pansrede KØTJ. Dette på et af de største LOG-TRAINS som vi havde sendt af sted, hvilket betød at vi havde rigtig mange involveret. ESKSEK, TPDEL, BJSEK, REP hold fra REPDEL, et par SANGRP, samt diverse ekstra folk bl.a. fra KDO som støttede til da vi i juletiden var meget svagt bemandet.

Vi havde næsten ikke andet end overstået RAMP ceremonien før vores KVGDEL på vej til BASTION d. 23. DEC om morgenen kørte på en mine så kraftig at KVG blev ødelagt og besætningen selvfølgelig rystet. Det lige inden vi startede juleoperationen.

Den 25. DEC var det så bjærgningens tur til at gå på en mine kraftig nok til at ødelægge WISENT´en på sidste dag under operationen. Heldigvis havde vi endelig fået den ned og ud at køre for jeg er ikke sikker på at vi ville være sluppet lige så heldigt fra det i bergeren. Jeg havde på det tidspunkt ikke engang nået at defuse besætningen som også var med under hændelsen d. 19.

Den 28. var det Charlie der var i træfning og sendte 2 sårede ind til os. Kasper havde kun lige havde forladt os 2 uger inden da han også var blevet skudt og såret den 28 OKT og havde tilbragt de første 6 uger ved os. Jeg håber aldrig nogen sinde at komme til at opleve en måned som den igen.

MEN disse episoder har vist hvilke fantastiske soldater vi har i stabseskadronen og ikke mindst åbnet omverdens øjne op for betydningen af logistiske kampenheder, for når det gælder så er der fandme noget gods i jer. I vil gå gennem ild og vand for jeres kollegaer, for at tage dem ud af de værst tænkelige scenarier og jeg er virkelig glad for den påskønnelse som flere af jer fik til fødselsdagsparaden hvor vi i stabseskadronen havde folk ude at modtage legater og påskønnelser for jeres arbejde, ikke mindre end 5 gange

Som jeg indledte med at sige så vil denne dato altid betyde noget for mange af os og jeg vil gerne at vi holder 1 min stilhed for Jacob og Dan og for Jacob, Benjamin og Sebastian som selvom de ikke var født dragoner stadig bar sprutten før og under ISAF 6. ÆRE VÆRE DERES MINDE. 

TAK

Efter appellen her vil jeg gerne hvis I vil kigge ind forbi vores mødelokale, idet vi har fået hængt vores DANEBROG som vejrede fra BASTION under ISAF 6 op. Jeg tror kun der var en enkelt uge på vores hold hvor det ikke var på halv stang og vi ikke var til RAMP ceremoni. Nogle uge heldigvis kun en enkelt gang men andre uger tog vi afsked med op til 11 af vores kollegaer i Helmand. Ved siden af har vi sat mindeordenen for Jacob og Dan og Jacob, Benjamin og Sebastian op således vi altid vil mindes den indsats de har gjort. Sluttelig ærer vi dem ved deres navne også indgår her på estandarten som vi altid har med os.”

 

Af Presseofficer

B.S. Villsen