Et kompagni efter krigen.

Det er en travl uge for Michael, chef for et kompagni ved I panserbataljon, Jydske Dragonregiment. Han møder mig fredag eftermiddag, for det er det eneste tidspunkt kaptajnen har tid. Ugen igennem har Michael gennemført personelsamtaler med kompagniet. Hverdagen er begyndt igen. ”Det var vigtigt for mig at se alle folk i øjnene”, forklarer han. Det er på alle måder en passioneret mand, der tager imod denne eftermiddag. Det er tydeligt at hans hjerte banker for kompagniet, dets trivsel og professionelle renommé. Med hans ivrige fagter og lys i øjnene, personliggør han det engagement kompagniet er så kendt for.

Et arbejde ikke en livsstil

Kompagniet er vendt hjem fra ISAF 6, og dette er historien om hvordan deres hverdag genoptages. I Helmand var kompagniets opgave at skabe ro i Gereshk området, og for kompagniet har det været to lange år med bl.a. NATO Response Force (NRF), øvelser og meget tid væk fra familien. Nu er det tid til at finde roen herhjemme. Det er nu der skal være tid til at have en social omgangskreds, og et liv uden for hegnet. ”Der skal fokus på at bruge arbejdet som et arbejde og ikke som en livsstil” slår kaptajnen fast.

Én enhed

Det spiller en stor rolle at kompagniet kan blive sammen som enhed, når de er kommet hjem. Det betyder, at de kan fungere i en dagligdag, og løbende få svar på de spørgsmål, og sager de går og tumler med. Når de ting bliver afklaret på arbejdet, kan man holde fri derhjemme. Folkene går op ad ligesindede, der har oplevet det samme som dem, og som har den samme referenceramme. Det er også grunden til at mange har valgt at blive i kompagniet i hvert fald indtil sommerferien. ”Man har en hverdag sammen med nogle folk der har forståelse for hvad man snakker om”, siger kaptajnen og rynker brynene lidt, som for at understrege hans pointe.

Populære drenge

Kompagniet er det første kampkompagni siden Irak hold 6 (Kosovo holdene undtaget), der er kommet hjem uden tab. Kaptajnen afviser ikke, at heldet har været på deres side. Men han fremhæver også den professionelle holdning i kompagniet. ”Når vi får en opgave, løser vi den efter bedste evne, og det gør at vi har et godt renommé”. Kompagniets gode renommé kan også være en af grundene til at de næsten er fuldt bemandet. I skrivende stund mangler der kun fire konstabler, seks befalingsmænd, hvoraf de fem kommer tilbage igen fra skoler, og en officer, der tilgår til sommer. Dagligt modtager chefen opkald fra folk der gerne vil tilgå kompagniet. Det må man sige er en luksus personelsituation i disse tider.

Soldaterne holder formen    

For chefen er det vigtigt at hans folk er i god form. Studier fra INTOPS viser store forskelle, i den måde soldaten løser sin opgave på, afhængig af hvad han har indtaget af mad og vand. De nye fysiske krav er heller ikke nogen man bare sådan lige består. Derfor er der også sat meget tid af til ”FUT” (Fysisk Uddannelse og Træning). Kompagniet vil i gennemsnit have 10 timers FUT om ugen. Kompagniet er samtidig ”testkaniner” for Center For Idræt, og denne fredag har de netop gennemført en briefing om kost og motion. Chefen går meget op i konkurrencer delingerne og sektionerne imellem. ”Det giver en bedre korpsånd, får folk til at yde deres bedste, og så er det sjovt” ræsonnerer chefen.

”Vi skal ikke tilbage til sigtekasserne”

Tiden fra nu af bliver brugt på idræt, førstehjælp og skydning, suppleret med kortlære og orientering. Så bliver funktionerne fordelt, og frem til sommerferien skal der fokus på enkeltmandsfærdigheder og infanterivirke i grupperamme. ”Vi skal ikke tilbage til sigtekasserne, men færdighederne skal pudses af”.  Jeg tænker over hvor svært det må være at motivere et kompagni til at øve standardformationer, når de kommer direkte fra en så skarp mission som ISAF 6.  Men kaptajnen har en plan. Feltdagene bliver afholdt som oplæg fra gruppeførerens side, og grupperne skal igennem det reglementariske. ”Hvis der er nogen, der mener de har en bedre metode til at løse opgaven på, må de jo også kunne argumentere for, hvorfor de vil afvige fra det reglementariske”. Chefen vil motivere sine folk, ved aktivt at involvere dem i opgaveløsningen. ”… så man har en dialog med gruppen, som jeg generelt mener, motiverer folkene bedre, end ved bare at gå ud og køre førstegangslektioner”. Kompagniet har netop fået at vide, at de er Quick Reaction Force (QRF) på 15 dages beredskab til Kosovo, fra juni 2009 – februar 2010. Så der skal også ligges lidt kalorier i at repetere blå kæde mv.

En positiv afslutning

Chefen slutter af med at fortælle, at det har været dejligt at mærke den opbakning, der har været til kompagniet i Holstebro. Kontingentmarchen i februar, var en rigtig god måde at afslutte hele forløbet på. ”Det er en god måde at slutte af på, fordi der har været så meget fokus på alt det negative. Så at slutte af på den måde, med den her hyldest gjorde, at det hele blev vendt til noget positivt til allersidst, så man faktisk gik ud af hele forløbet med en positiv fornemmelse”.

Af Sergent

Nora Bech Nilson.