[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Pårørendeportalen

Pårørendeportalen er målrettet de pårørende og tilbyder én samlet indgang til Forsvarets pårørendestøtte. Formålet er at gøre det enklere for de pårørende at finde rundt i Forsvarets tilbud om information, rådgivning og netværk. Portalen ligger således i god forlængelse af resultaterne af FPT nyligt afsluttede pårørendeundersøgelse, hvoraf det fremgår, at pårørende til Forsvarets ansatte blandt andet efterspørger et bedre overblik over støttemulighederne i Forsvaret.  

Portalen er kommet i stand ved godt samarbejde mellem FKO, FPT, FAK og OKO, med nyttige indspark og ideer fra flere andre myndigheder, ikke mindst de forskellige bidragsydere på indholdssiden og KTO. Den fortsatte udvikling af portalen er vigtig, hvorfor den enkelte via hjemmesiden kan komme med gode råd og forslag. Adressen til portalen er: www.forsvaret.dk/paarorendeportalen. 

Forsvarets psykologer.dk

Forsvarsakademiets nye psykolog-portal er et tilbud til såvel Forsvarets soldater som pårørende, som her vil kunne hente information, støtte og online rådgivning fra forsvarets psykologer.  

Af kontaktofficer

KN B.S. Villsen