[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Ved følgende 3 kaserner: Holstebro Kaserne, Varde Kaserne og Garderkasernen, Høvelte oprettes der fra august 2009 tilbud om samtalegrupper for børn, der har en relation til en soldat der enten er, har været eller skal udsendes til international mission.

En del forældre oplever, at deres børn reagerer, når et familiemedlem er udsendt. Børnene kan have svært ved at tale om og vise deres bekymringer, fordi de er bange for at gøre den anden forælder ked af det.

Gruppen vil give børnene et frirum, hvor de får mulighed for at tale med andre børn i samme situation om de bekymringer, tanker og afsavn de måtte have. Børnene vil få mulighed for at få nye kammerater og dele deres forskellige virkeligheder med hinanden.

Tilbuddet retter sig til børn i alderen 8-14 år og løber i tidsrummet august 2009 – marts 2010, i alt 5 gange af 2 timers varighed. Gruppen mødes enten lørdage eller søndage på én af ovenstående kaserner. Der vil være plads til 10 børn i gruppen.

Gruppen ledes af 2 socialrådgivere fra Forsvarsakademiet. Inden opstart af gruppen vil der være en samtale med barnet og forældrene, hvor der kan tales om det enkelte barns behov og tanker.

Har du lyst til at høre nærmere kan du kontakte:Holstebro Kaserne:

Socialrådgiver Mie Nørby Dahl,
Tlf: 96-130283, mobil: 25230006
Socialrådgiver Betina Skou Gjesing, Tlf: 97-101550, tryk 2570, mobil: 25230008.
Varde Kaserne:
Socialrådgiver Christina Clemensen, Tlf: 74-224742, mobil: 25230020
Socialrådgiver Inger Johnsen, Tlf: 76-955124, mobil: 25230009.
Garderkasernen Høvelte:
Socialrådgiver Henriette Christensen, Tlf: 45-994035, mobil: 25230015, Socialrådgiver Bruno Christophersen, Tlf: 45-994751, mobil: 25230014.          

Tilmelding til én af ovenstående socialrådgivere senest 26. juni 2009.