[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af Chefsergent Allan Poulsen, fungerende presseofficerer

Allerede mandag eftermiddag begyndte 1. Panserbataljon fra Jydske Dragonregiment støttet af enheder fra Danske Artilleriregiment at bevæge sig mod Oksbøl øvelsesterræn fra et fælles beredskabsområde ved Holstebro.



Eagle under fremrykning mod syd

I Oksbøl øvelsesterræn var flere af brigadens øvrige enheder, blandt andre 1. Panserinfanteribataljon fra Livgarden ved at forbedre en varm velkomst til Dragonerne, som i løbet af de tidlige timer tirsdag morgen vil nå frem til øvelsesterrænet.
Foran Garderne er Opklaringsbataljonen fra Gardehusarregimentet fra Bornholm gået i stilling med den opgave at konstatere og melde til Garderne, hvor og hvornår Dragonerne og de øvrige enheder når frem til øvelsesterrænet.


 
Under fremrykning ved Sdr. Felding

Men inden kamptropperne fra Dragonregimentet sammen med artilleristerne når så vidt, så har Ingeniørregimentet rekognosceret for overgangssteder over Skjern Å. Tidligt om morgenen vil ingeniørerne have slået broer over åen, som Dragoner og Artillerister - og senere på tirsdagen - Logistikfolk fra Trænregimentet vil køre over, inden de fortsætter sydpå mod Oksbøl. Efter overgangen ved Skjern Å er det planlagt, at ”krigen” fortsætter omkring Oksbøl øvelsesterræn resten af ugen