[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Tidligere forsvarsminister Søren Gade modtog medalje af forsvarschef Knud Bartels ved en parade i Holstebro.


Estandart kommandoet


General Knud Bartels

Forsvarschef Knud Bartels aflagde officielt besøg ved Jydske Dragonregiment i Holstebro i dag. Alt personel ved Jydske Dragonregiment var samlet på paradepladsen, og alle var spændte på forsvarschefens besøg.


SMUK

SMUK spillede i dagens anledning, da regimentets eget musikkorps spillede i forbindelse med majestætens 70 års fødselsdag. Klokken 0930 ankom generalen, og forsvarschefen gjorde klart, at der i dag var tre begivenheder der skulle fejres. Den første begivenhed var naturligvis fejringen af Dronning Margrethes 70 års fødselsdag, som blev hyldet med et trefoldigt hurra af alle tilstedeværende, og ledet af forsvarschefen selv. Forsvarschefen tilkendegav endvidere, at det var vigtigt at stå her i Holstebro på Dronningens fødselsdag, når nu to af de tre kamptropregimenter i denne tid tiltrækker sig særlig opmærksomhed.


Fronten skridtes af


Generalen hilser på eskadronerne

Forsvarschefen tænkte her på Den Kongelig Livgarde og Gardehusarregimentet som er repræsentanter ved Dronningens fødselsdag. ”I midlertid ved jeg, at der også er et tredje regiment som bærer afgørende, tunge og til tider smertefulde byrder i.f.m. vores internationale operationer.


Generalen hilser på den fungerende regimentchef

Det er Jydske Dragonregiment, og årsagen til at jeg står her i dag på hendes majestæts fødselsdag” indledte forsvarschefen, da han gjorde klart, at det var den anden begivenhed, der i dag skulle fejres. Forsvarschefen udtrykte i den forbindelse sin anerkendelse, for den indsats der er blevet ydet ved enhederne ved Jydske Dragonregiment, i de sidste mange år. Forsvarschefen gjorde endvidere opmærksom på, at han var vidende om de tab som regimentet har haft i forbindelse med indsættelser i internationale operationer. Forsvarschefen benyttede lejligheden til også at fremhæve den støttestruktur, som bidrager til, at soldaterne kan udsendes i internationale operationer. Den tredje begivenhed var en overraskelse for de fleste. ”Som forsvarschef har jeg særlige privilegier, og de skal komme andre til gode først og fremmest. I denne situation skal jeg bede MJ-R Søren Gade om at træde frem”.


25 års fortjenstmedaljen

Den tidligere forsvarsminister Søren Gade, som i dagens anledning var i uniform, fik herefter overrakt 25 års fortjenstmedaljen for tjenesten i reserven af forsvarschef Knud Bartels. Meget få ved Jydske Dragonregiment, vidste at Søren Gade var inviteret. Efter overrækkelsen af medaljen sluttede paraden.


Briefing

Forsvarschefen benyttede efterfølgende lejligheden til at tale til regimentes officerer og befalingsmænd, som også fik mulighed for at stille spørgsmål. Der blev naturligvis spist frokost i officersmessen, inden forsvarschefen var ude at besøge enhederne. Forsvarschefen forlod Dragonregimentet i Holstebro igen klokken 1400 efter et godt besøg. 

 

 

Af Presseofficer                       

KN B.S. Villsen