[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]


Fra venstre chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, major Peter Damgaard Olsen, major Leif Dalby-Frandsen, kaptajn Nicolai Schat-Eppers, premierløjtnant Kristoffer Breindal, premierløjtnant Thorsten Hjerrild Jensen, premierløjtnant Christian Peder Rønsov, premierløjtnant Jan Martin von Buchwald og kaptajn Frederik Bircherod Calundan.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, uddelte i dag hædersgaver fra Hærens Linieofficerskorps Jubilæumsfond til otte officerer.
Fondens formål er at støtte studier af militære emner, at yde påskønnelse til officerer for fortjenstfuldt virke inden for hæren og at yde påskønnelse til personer indenfor hæren, der under en farerummende situation har udvist stort mod og beslutsomhed og derved hindret eller søgt at hindre en ulykkes indtræden.

Modtagerne af hædersgaverne:
Major Peter Damgaard Olsen, Jydske Dragonregiment og til tjeneste ved Planlægningscentret, DANILOG.
Major Leif Dalby-Frandsen, Telegrafregimentet og til tjeneste ved 2. Uddannelsesbataljon, 2. Brigade.
Kaptajn Nicolai Schat-Eppers, Den Kongelige Livgarde og til tjeneste som lærer ved Hærens Officersskole.
Premierløjtnant Kristoffer Breindal, Den Kongelige Livgarde og for tiden elev på Videreuddannelsestrin I på Hærens Officersskole.
Premierløjtnant Thorsten Hjerrild Jensen, Den Kongelige Livgarde og til tjeneste ved II Uddannelsesbataljon, 2. Brigade.
Premierløjtnant Christian Peder Rønsov, Gardehusarregimentet og under klargøring til udsendelse med ISAF Hold 11.
Premierløjtnant Jan Martin von Buchwald, Ingeniørregimentet og under klargøring til udsendelse med ISAF Hold 10.
Kaptajn Frederik Bircherod Calundan, Jydske Dragonregiment og for tiden til tjeneste ved Forsvarsakademiet.