[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Afviklingsprogrammet indeholder bl.a. lægeundersøgelse, psykolog interview, aflevering af udrustning, orienteringer ved socialrådgiver, Kammeratstøtteordningen, organisationer, Forsvarets Personeltjeneste og KFUM Soldatermission.

Derudover er der torsdag, sidst på formiddagen, en intern hjemkomst- og afslutnings-parade, efterfulgt af reception for soldaterne og de pårørende.

Fredag er der kontingentparade i Rønne på Bornholm, hvor hele DANCON ISAF 8 samles til parade, march gennem byen og efterfølgende velkomst og underholdning, inden turen igen går tilbage til Dragonkasernen i Holstebro.