[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Holstebro Sognekirke var fyldt, da konstabelelev Simon Kofoed Christensen blev bisat den 17. juni.

 
Kisten med konstabelelev Simon Kofoed Christensen er placeret i rustvognen. Til venstre æresvagten fra Simons enhed. Til højre Den Kongelige Livgardes fane. Fotos: Peter T. Staggemeier.

Til stede var de nærmeste pårørende, familie og venner samt kolleger og kammerater fra Den Kongelige Livgarde, der var repræsenteret ved regimentschefen, oberst, kammerherre Lasse Harkjær. 1. kompagni, som Simon tilhørte, var næsten alle til stede, og der var yderligere repræsentanter fra Jydske Dragonregiment, hvor Simon startede sin tjeneste.

Den kirkelige handling blev forestået af feltpræst John Melchiorsen, der er sognepræst i Viborg. I sin begravelsestale sagde han:

- Simon fik kun 21 år at leve i. I de år levede han helt og fuldt. Altid aktiv. Udadvendt og livsbekræftende. Altid i færd med at skabe liv og glæde omkring sig. Altid i færd med – på sin egen ligefremme og livsbekræftende måde – at afprøve og virkeliggøre de mål, han satte sig.

- Et af Simons mål – at komme ind til Forsvaret – satte han sig meget tidligt, og længe før end det i det hele taget kunne komme på tale at aftjene værnepligt. Han ville om noget gøre karriere i forsvaret, og på den vej var det første skridt for ham udsendelsen til Afghanistan på Hold 10.

- Han forberedte sig grundigt på opgaven, og det er mit helt klare indtryk, at han var en god soldat, en soldat for hvem det var vigtigt, at tingene var i orden, og at tingene blev gjort, som de skulle.

- Simon var meget glad for og stolt over, at han skulle til Afghanistan. Men også ydmyg overfor opgaven, for han vidste, at den indebar en risiko, og derfor var han meget opmærksom på – så godt han kunne – at skabe tryghed hos jer, der skulle blive herhjemme.

 
Som en sidste hilsen blæste Claus Mærsk fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Last Post”, inden rustvognen kørte bort.

Simon blev sammen med sin kollega dræbt ved en ulykke i Oksbøl den 11. juni, da deres 60 millimeter mortér eksploderede. Det undersøges fortsat, hvorfor og hvordan ulykken skete.

Den første salme i kirken var ”I østen stiger solen op” og derefter ”Altid frejdig når du går” og ”Kongernes Konge”.

Efter jordpåkastelsen, Fadervor og velsignelse blev der spillet ”Lemon Tree” af Fools Garden.

Da kisten blev båret ud, skete det til tonerne af Kim Larsens ”Om lidt bli’r her stille”, der blev spillet på orgel og trompet.

Kisten blev båret ud til den ventende rustvogn, og som en sidste hilsen blæste en trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Last Post”.

Læs feltpræst John Melchiorsens tale her.