[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer

Kaptajn B.S. Villsen

 

Forsvarsforlig kan betyde rokeringer for forsvarets personel. Det sidste forlig betød, at en del personel fra Haderslev og Fredericia skulle flyttes til andre regimenter.
Dragonkasernen får tilgang af en ny bataljon. Her skal en stor del af det nye personel gøre tjeneste. For nogen vil det betyde, at de skal flytte til Holstebro området. En flytning kan med en familie være en større omgang, da mange forhold skal falde på plads. Dragonkasernen tog derfor i dag i mod de kommende dragoner for at byde dem velkommen. Regimentschef oberst L. Dencker bød først velkommen inden Mette Andersen fra Holstebro kommune overtog. Mette Andersen var Holstebro bys repræsentant, og gennemgik mulighederne i Holstebro by og omegn. Herefter blev der fortalt om praktiske forhold omkring kasernen af Vagn Olesen, som er kasernemester. Dagen sluttede med spisning i cafeteriet og rundvisning, inden turen igen gik syd på. Regimentet glæder sig til at de kommende dragoner endelig møder på deres nye arbejdsplads senere i år.


Regimentchefen byder velkommen.


Mette Andersen og kollega fra Holstebro Kommune.


Kommende dragoner.


Leder Lokaltstøtteelement Vagn Olesen giver informationer
til de nye.


Stampersonel fra den nye II Bataljon.


Regimentchefen tager afsked med de kommende dragoner.

Foto: Alex K Petersen.