[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Begge initiativer indgår i Regeringens veteranpolitik og skal sikre forsvarets udsendte medarbejdere, veteraner og deres pårørende bedre støtte og adgang til informationer om livet før, under og efter udsendelse i internatonale missioner.

Ny portal for veteraner og deres pårørende

Som et led i Regeringens veteranpolitik har forsvaret nu etableret én indgang til web-baseret information, som henvender sig til forsvarets udsendte medarbejdere, veteraner og deres pårørende.

Portalen samler de eksisterende Pårørendeportalen og Soldaterportalen, og vil også samle forsvarets psykologer og forsvarets socialrådgivere under ét tag. Den nye fælles portal vil derfor i fremtiden være indgangsstedet til forsvarets information, råd, vejledning og støtte.

Portalen vil foruden information og støtte også indeholde en chat-funktion og et nyt spil til børn og unge, der gennem spillet kan få et indtryk af livet som udsendt soldat. Portalen vil også have et nyt interaktivt verdenskort, som kan bruges af de pårørende til i ’børnehøjde’ at vise, hvor familiens udsendte befinder sig.

Portalen vil på sigt også komme til at indeholde en digital indgang til eksempler på god praksis henvendt til kommunale sagsbehandlere og distriktspsykiatriens medarbejdere.

Portalen findes på: www.forsvaret.dk/veteran

Læs mere på FKO hjemmeside.