[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Officersuddannelsen strækker sig over tre år, hvoraf hovedparten tilbringes på skolebænken på Frederiksberg Slot. Men der er også en anden del af uddannelsen, som går ud på at omsætte de store mængder teori til praktiske færdigheder. Blandt alle disse kurser, patruljeturen ved Jægerkorpset og besøg ved Hærens tjenestegrenscentre skiller særligt praktikperioden sig ud. For det første er kadetten ved praktikperiodens start halvvejs i uddannelsesforløbet og har derfor erhvervet sig en masse viden og færdigheder, der kan ”prøves af”. For det andet er praktikperioden en af de eneste muligheder for kadetten til at få berøring med Hærens øvrige personel, idet det på de øvrige kurser er andre kadetter, der agerer menige og befalingsmænd.

Læs mere på kompagniets hjemmeside.