I praktik ved Jydske Dragonregiment

Af LT Neldeberg, Kadet på Hærens Officersskole (HO) årgang STO, pt. i praktik ved Jydske Dragonregiment.

Tilværelsen som kadet på Hærens Officersskole (HO) er kendetegnet ved en vis ironi. Uddannelsen sigter på at skabe ledere, men under uddannelsen kan hver mand gå rundt i hans egen lille verden. Derfor ser langt de fleste kadetter frem til praktikperioden, hvor man får mulighed for at komme ud i ”den virkelige verden” og prøve HOs forskellige ledelsesredskaber af. Lærerstaben på HO har naturligvis advaret kadetterne om, at når man henvender sig til værnepligtige så skal man måske undgå at snakke direkte om auftrag eller Kolbs læringscirkel.

Mit argument for at søge til JDR ifm praktikperioden var, at jeg overvejer at søge hertil ifm. det (for nogle kadetter) frygtede regimentsvalg. Derfor mente jeg, at et praktikophold her var en god mulighed for at få set tjenestestedet samt få afprøvet hvorvidt jeg ”passer ind” i Holstebro.

Under den første uge ved regimentet fik kadetten et gensyn med de faste rutiner, der kendetegner enhver underafdeling, men som man ikke gør meget ud af på HO: Møde 07.00 i stedet for 07.45 (eller senere), Befalingsmands appel, morgenidræt og stueeftersyn.

Mit praktikophold finder sted ved 2 HBUESK sammen med en anden kadet. Den første opgave vi fik stukket i hånden var at planlægge eskadronens feltøvelse II. I faget ”Uddannelse” inde på HO har man en del opgaver, der indebærer at man skal planlægge øvelsesaktivitet eller et uddannelsesforløb. Altså var der ikke tale om en helt ny slags opgave for de to kadetter. Dog var vi nødt til at forholde os til, at vi nu befandt os udenfor ”Osteklokken” (som HO også kaldes grundet Frederiksberg Slots markante gule farve), og derfor var nødt til på et helt andet plan at forholde os til om vores plan rent faktisk kunne lade sig gøre i virkeligheden; ved recce var det nødvendigt at køre ud i terrænet i stedet for bare at løfte kaffekoppen og kigger på kortet, vi måtte forholde os til sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med vandpassage. Som resultat heraf blev den yngste kadet smidt i et par vaders og fik lov til at gå en tur over Henne Å.

Praktikopholdet har dog også budt på andet end blot planlægning. I forbindelse med HBU’ernes Rex-handlebane fik kadetten også lov til at løbe med en tur.


Her blev kadetten dog lidt irriteret over, at han kun havde
taget et par støvler med…

Af lidt mere for officersgerningen relevante opgaver, som jeg har fået lejlighed til at varetage, bør dog også nævnes at stå som skydeleder. Inden jeg tog af sted havde jeg ikke tænkt videre over, at jeg skulle virke som skydeleder for HBU’erne. Jeg havde trods alt stået som skydeleder i forbindelse med de kadet-kurser der afholdes af kampskolen, så hvor svært kan det være? Der var bare lige det, at når man er skydeleder på et kadet-kursus er det med andre kadetter som skytter, og de kan, om end visse oversergenter sikkert vil påstå det modsatte, trods alt godt finde ud af at betjene deres våben og opnå træfning. Anderledes er det med HBU’er, som har været i trøjen i ca. 1½ måned. Her sættes ens pædagogiske tålmodighed på en betragtelig prøvelse, når menige ligger og fumler håbløst med geværet under genladning, ikke har fastspændt deres optik eller på 100 m ikke kan samle træffene indenfor et A4-ark. Her bliver det så nødvendigt at huske på, at en tur på skydebanen ikke handler om at brænde X antal skud af på 8 timer, men i stedet om at uddanne folk til at blive kompetente skytter. Derfor må man sætte ind med råd og vejledning. Når den menige så bagefter forbedre sin skydning giver det en vis fryd indvendigt hos skydelederen.

Praktikperioden forløber over 5 uger. Om end det kunne omfattes som uhensigtsmæssigt på den måde at blive smidt ind i et uddannelsesforløb, så har det den fordel, at man stiger ombord på et tog, der er oppe i fart. Derfor kan man stille sig lidt tilbage og gøre sine observationer om hvorledes, man her har valgt at afholde uddannelsen. Hermed kan man få en række input, hvor man kan sige ”okay, sådan vil jeg ikke gøre det” eller ”hey, det var da smart”, hvilket kan hjælpe en til at blive en bedre officer, når man engang udnævnes til premierløjtnant. For mit vedkommende sker dette dog først om ca. 1½ år.