[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Legatfonden, som i 1983 blev til ved sammenlægning af flere hjælpefonde i privat regi, stiller om kort tid et antal legatportioner til rådighed for officerer og stampersonel af befalingsmandsgruppen (chefsergent, seniorsergent og oversergent) i hæren og hærhjemmeværnet.

Legatet kan søges af ”værdigt trængende afskedigede officerer og befalingsmænd samt ubemidlede enker/enkemænd og børn efter de nævnte personer.”

Alt andet lige vil ansøgninger, der er begrundet med fysiske og psykiske – herunder posttraumatiske lidelser – samt forringede sociale forhold, nyde fremme.

Ansøgningsskemaer kan rekvireres hos major Jørgen Larsen, Digterparken 76, 2750 Ballerup, der er sekretær i fonden inden den 25. september, gerne snarest muligt. Jørgen Larsen kan også kontaktes via e-mail: jalars@larsen.mail.dk.

Modtagne henvendelser og den efterfølgende sagsbehandling vil være fortrolig.