Nu venter Afghanistan

[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Omgivelserne lignede ikke Afghanistan. Temperaturen var også et pænt stykke fra det, der venter i landet mod øst. Men bortset fra de to ting var indholdet i øvelsen, der bar det mundrette navn MRX/FTX, realistisk.

Opholdt man sig i området omkring Oksbøl fra den 14. til den 24. juni var det tæt på umuligt ikke at blive udsat for militært isenkram. Til lands, til vands og ikke mindst i luften, hvor helikoptere og jagerfly dagligt fik mange til at bøje nakken tilbage og se op. Okay, til vands er i sandhedens interesse måske lidt af en journalistisk stramning. Men under patruljeøvelserne fik medlemmerne af C-COY i hvert fald lov til at tilbringe en rum tid med store dele af underkroppen nedsænket i kølige, vestjyske vandløb.

Efter danske forhold var det en øvelse i den helt store målestok med omkring 1200 personer involveret. Scenariet blev bygget op præcis som den danske organisation i Helmand: Oksbøllejren blev til MOB Price, Nymindegab forvandlede sig til JOB Bastion og Grærup overtog rollen som Patrol Base Line.

C-COY bredte sig på to nærtliggende FOBs ”Bridzar” og ”Clifton”. Kreativiteten var i højsædet, og Clifton fik blandt andet sit helt eget og hjemmelavede vægtløftningsrum.

Skabertrangen udmøntede sig også i form af et tørretelt, som soldaterne fik optimeret så meget, at det kun tog 30 minutter at forvandle vådt tøj til tørt. Lejrens uofficielle navn hoppede også ud af den kreative skuffe og nedfældet på et stort hvidt lejr-skilt ”FOB PUT OUT OR GET OUT”, som var det første, man mødte ved ankomst til Clifton.

På det faglige plan skulle C-COY på øvelsens sidste operation sikre et område, hvor en Shura kunne afholdes. Det betød overnatning i felten, og ordren lød, at der skulle graves skyttehuller. Det tog soldaterne alvorligt. I C-Coy fik de gravet så mange dybe huller i skovbunden, at det lignede starten på en tofrontskrig mod kineserne.

De daglige øvelser var tænkt og organiseret så realistisk som muligt i forhold til den kommende hverdag i Afghanistan. Men fik soldaterne så også det planlagte udbytte?

OS Martin fra CIMIC, som tidligere har været udsendt, var især tilfreds med muligheden for at samarbejde:

Koordinationen har været vigtig mellem enhederne og de assets, som er med ude. For vi har ikke tidligere arbejdet sammen i denne målestok. Momenterne har været skidegodt lavet, og hele setup’et kørte. Episoder jeg oplevede på Hold 6 er også dukket op her, sagde han midtvejs i øvelsen.

I toppen af kampgruppen var det tilfredshed på den sidste dag, hvor enheden officielt blev erklæret færdiguddannet til Afghanistan. Stabschef og næstkommanderende OL Michael Villumsen sagde:

Vi har fået øvet rigtig meget. Vi er jo dybest set som en motor med en masse tandhjul, der isoleret kører fint. Nu har vi haft muligheden for at få alle tandhjul til at gribe fat i hinanden. Der har selvfølgelig været – og er stadig - behov for justering og smøring, men nu står vi styrket og kampklar til opgaven, der venter.

Se indslag fra den afsluttende skarpskydning på Forsvarskanalen.

Se desuden indslag fra den afsluttende parade på HOK hjemmeside.