[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af chef V Uddannelsesbataljon
Oberstløjtnant Peter Nielsen


”Den fortabte søn vender hjem.” tænkte jeg med et smil, da jeg startede i mit nye job, som chef for Uddannelsesbataljonen ( V Bataljon).

Jeg startede nemlig som værnepligtig ved Jydske Dragonregiment i 1982 og fortsatte indtil 1996 i forskellige funktioner ved Regimentet. Jeg var bl.a. kampvognsdelingsfører i to år, næstkommanderende i et kompagni i to år, efterretningsofficer i en bataljonsstab i et år og sluttede som chef i to år for en kampvognseskadron, som jeg tog med til Bosnien med IFOR 1 i 1996.

Derefter forlod jeg regimentet og kom efter 1½ års videreuddannelse til Hærens Operative Kommando, hvor jeg arbejdede med materielanskaffelser og sluttede som chef for uddannelsessektionen. Så drog hele familien fire år til Belgien, hvor jeg arbejdede med udvidelsen af NATO operationen i Afghanistan. Hjemme i Danmark igen var jeg indledningsvis kort forbi Haderslev som chef for Efterretningssektionen ved 1 Brigade.
I 2008 returnerede jeg kort til regimentet for at tage med ISAF 6 til Afghanistan som stabschef – det mest udfordrende job jeg endnu har prøvet. Hjemme igen kom jeg tilbage til Hærens Operative Kommando og arbejdede nu direkte for Chefen i to år. Det var også et spændende job, som fra ledelsesniveauet gav mig et unikt indblik i hærens struktur og processen, samt fremtidige udvikling.

Jeg er 49 år, gift med Birgitte som er lærer, og vi er bosiddende i Holstebro. Jeg har tre skønne døtre på hhv. 19, 16 og 11 år, hvor den ældste i øvrigt aftjente værneret sidste år, og de to andre har til hensigt at gøre det samme. Jeg dyrker en del forskellig fysisk træning, sejler og læser, og så skal familien jo også have sin tid.

I min velkomsttale til bataljonens befalingsmænd har jeg bl.a. understreget, at vi skal møde de værnepligtige på det sted, hvor de er og ved fælles anstrengelser føre dem frem mod målet, om det er et job i forsvaret eller alene uddannelsen til totalforsvaret. Værnepligten er fundamentet for videre militær uddannelse, hvorfor det er afgørende, at vi etablerer et solidt udgangspunkt og sikrer rekruttering af de bedste til videre tjeneste i forsvaret.

Her - hvor ”den fortabte søn” er hjemme igen, ser jeg meget frem til at være med til at sikre netop det.