[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af premierløjtnant N.Ø. Pedersen

Emnerne der skulle øves, var eskorte og kampstilling. Eskorte var et nyt emne for de fleste, men set i lyset af de opgaver kampvognsdelingen må forvente, at skulle løse i Afghanistan, var det et meget realistisk emne at øve.

Kampvognsfolk er som bekendt eksperter, når det kommer til at flytte rundt med tunge maskiner igennem alle typer af terræn. Leopardens motor brøler af fryd, når den tvinges ud i terræn, hvor alle andre typer af køretøjer for længst ville have givet op. Vi sidder aldrig fast. Og skulle det en sjælden gang ske, er det noget man holder tæt med.

En af delingsførerne var på et tidspunkt nødsaget, til at sidde af kattedyret og i stedet anvende en GD. Han havde dog tydeligvis glemt, at han ikke længere sad på sin kampvogn, da han efter ganske kort tid havde sat hjulkøretøjet ubehjælpeligt fast. Et bjærgningsteam blev straks sendt af sted bevæbnet med kamera og slæbetov. Få minutter efter blev billedet uploaded til Facebook og nu er det så uploaded i Dragonen.


En "stolt" delingsfører

I mørke kæmper en kampvogn bedst. Det er praktisk talt umuligt at gemme sig for de termiske sigtemidler om natten. Derfor blev kampstillingerne besat ved mørkefald, så fjenden kunne få sig en ubehagelig overraskelse, når han stak næsen frem. Der blev i løbet af nætterne kæmpet, skiftet stillinger og kæmpet på ny uden den mindste brug af lys.
Rygterne vil vide at HBU-eskadronerne, som var på feltøvelse havde godt med miljø omkring sig i løbet af nattetimerne. På et tidspunkt kom miljøet vist lige tæt nok på, da en kampvognskommandør kort mistede orienteringen og forvildede sig en tur tæt forbi et BSO med HBU soldater. Om adgangskontrolposten nåede at få alarmeret HBU-enheden, eller de alle vågnede med rystende jord under sig og luften fyldt af lyden fra den 62 tons tunge leopards brølende motor står stadig hen i det uvisse. Men vågne blev de vist alle… undskyld


Kampvogn i stilling.

Øvelsen sluttede torsdag morgen på ægte eskadronsmaner, hvor messemanden havde sørget for lidt ekstra god morgenmad.