[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer
Kaptajn Jesper Toft Nielsen

Paraden gik i gang præcis kl. 1130 hvor alle soldater fra C-COY og KVGDEL ISAF hold 11 var samlet. Udover soldaterne var der en 20-30 pårørende som var mødt frem for at se paraden. Paraden startede med et minuts stilhed, for at ære KS Alexander Biune, som faldt i kamp den 10. juli.
Derefter blev der holdt tale af regimentschef oberst Lars Dencker, hvor der forståelig nok kun var rosende ord at sige omkring enhedernes indsats i Afghanistan. Paraden sluttede med, at de sidste medaljer og veteranmærker blev uddelt til enhederne. Efter paraden var der hyggelig sammenkomst og frokostbuffet i cafeteriet.


C-COY og KVGDEL klar til parade.