[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Efter mange timers ventetid på en flyafgang fra det støvplagede Sydafghanistan er de 32 strandede soldater nu landet i Kabul. Herfra er det planen, at de skal videre med fly i morgen formiddag den 23. december til Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan, og derefter videre med fly til Danmark med en mellemlanding i Belgien.

Flyet med de strandede soldater vil kun lande i Billund Lufthavn med en forventet ankomst midnat mellem den 23. og den 24. december. Med udgangspunkt i de strandede soldaters ønsker vil de blive transporteret fra Billund Lufthavn til et antal stationer i Danmark.

Flyankomsten vil blive lagt på DANILOG hjemmeside under ”flyservice - ankomster” i morgen formiddag den 23. december. Her vil det være muligt at tilmelde sig sms service. Følg opdateringerne på DANILOG hjemmeside.

Kilde: Forsvaret.dk/danilog