[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Regimentet havde i år valgt at stille op med værnepligtige, som var udtaget efter en intern idrætsdag, for at dyste mod byen. Stor ros til alle værnepligtige som kæmpede til sidste blodsdråbe. Disciplinerne blev afviklet i en god og venskabelig ånd, hvilket gjorde at alle deltagere fik en god aften.

I disciplin X var byen repræsenteret ved borgmester H.C. Østerby og Thomas Danielsen. Fra JDR deltog oberst Kurt Mosgaard og oberstløjtnant A.B. Madsen. Disciplinen blev i år afviklet som et forhindringsbane løb på en Segway. Et tohjulet køretøj, hvor opgaven gik ud på, at fragte forskellige ting fra den ene ende af banen tilbage til mål. Det virkede som om vores politiske venner bruger meget tid på sådan et monster, for byen vandt i overlegen stil.


Glad vinder af disciplin X. Thomas Danielsen kunne ikke deltage i 3. halvleg.

Sidste år var man tidligt i afvikling af konkurrencerne godt klar over, at byen ville løbe med den samlede sejr, æren, pokalen og ikke mindst håne retten. Sådan var det heldigvis ikke i år, takket være en formidabel indsats af de værnepligtige. Byen fik spottet nogle talenter blandt JDR’ s atleter og skabt nogle kontakter til støtte for byens klubber. Talenter som regimentet muligvis skal kæmpe mod til næste år.

Traditionen tro sluttede dysten af med 1000 m. stafet og igen var det byen der kunne trække sig tilbage som vinder. Men de fik kamp til stregen, så som hvem ved, måske næste år.


Byens vinderhold på 1000m stafetten.

Deltagere og hjælpere samledes efterfølgende til 3. halvleg med buffet i cafeteriet, hvor oberst Kurt Mosgaard bød velkommen takkede alle for indsatsen og den gode ånd, som aftenen var afviklet i. Derefter var der tale ved formanden for Holstebro Idrætsudvalg Jørn Madsen. Som synligt tegn på sejren blev pokalen overrakt af regimentschefen til borgmesteren i Holstebro H.C. Østerbye. Regimentet ønsker byen tillykke med sejren, en dyst som dragonerne agter at vinde næste år. Måske.


H.C. Østerbye modtager pokal af regimentschefen.

Se billedegalleri fra dysten her.