[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Til stor overraskelse for de fleste, og i særdeleshed for KN Franz Bidstrup Stærk, chef for 1 HBUESK/V/JDR, fik han overrakt en hædersbevisning fra Divisionschefen, Generalmajor Peter Kühnel. Franz Bidstrup Stærk fik hædersbevisningen for sin særdeles gode indsats som næstkommanderende for kompagniet på ISAF hold 11 i Afghanistan.

Ud over hæderen, blev Stærk belønnet med et faldskærmskursus i Frankrig til september.

Generalen overrakte anerkendelsen på chefen for UDDBTN/V/JDR kontor under overværelse af oberst Lars Dencker samt personel fra UDDBTN/V/JDR.


Generalmajor Peter Kühnel overrækker diplom til kaptajn
Franz Bidstrup Stærk.