[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

De tekniske problemer med rotationsflyet, der skulle have været hjemme i onsdags fortsætter. Der arbejdes nu med to muligheder for at få de danske soldater hjem. Først og fremmest fortsætter arbejdet med at løse de tekniske problemer. Samtidig arbejdes der med at sende et erstatningsfly af sted.

Der er udsendt et varsel via sms service om at rotationsfly DTR 1108 ISAF ROT 5N skal lande lørdag den 11. august kl. 08.50 i Roskilde Lufthavn og på Flyvestation Karup kl. 09.50. Det skal understreges, at det et planlægningsgrundlag. Det endelige ankomsttidspunkt kan derfor endnu ikke bekræftes. 

Afgangen til Afghanistan bliver også berørt af forsinkelsen. Derfor er DTR 2104 ROT 6S udsat med foreløbig 24 timer.

Al information om ankomst vil blive udgivet på DANILOG hjemmeside. Nøjagtige ankomst og afgangstidspunkter bliver offentliggjort, så snart de er bekræftede af flyveledelsen.

Det anbefales at tilmelde sig sms service på DANILOG hjemmeside. SMS service vælges under linket "fly service" på DANILOG hjemmeside. Her vil man modtage en SMS, hvis der optræder længerevarende forsinkelser.

Klik her for at vælge "flyservice".

Kilde: DANILOG