[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af informationsbefalingsmand
SSG John Pedersen

Regimentet havde i år virkeligt lagt sig i selen for skaffe de bedste idrætsudøvere til at dyste mod byen. Nu skulle det være. Stor ros til alle fra JDR, der mødte op, og kæmpede til sidste blodsdråbe. Disciplinerne blev afviklet i en god og venskabelig ånd, hvilket gjorde at alle 
fik en god aften.

I disciplin X var byen repræsenteret ved borgmester H.C. Østerby og Thomas Danielsen. Fra JDR deltog oberst Kurt Mosgaard og oberstløjtnant A.B. Madsen. Disciplinen blev i år afviklet som et cykel løb på en Håndcykel. Hver deltager skulle cykle 400 meter på banen men undervejs skulle der kastet 5 håndgranater. Inden skiftet til makkkeren var der lagt et ”kommunalt” islæt, idet der skulle klippes 5 snore over. Kommunen kom først over stregen men pga. resultatet i håndgrantkast, vandt JDR med 2 sekunder.

 

I år var man der spænding i mange af konkurrencerne men det blev dog forholdsvis hurtigt klart, hvem der ville vinde dysten. Igen i 2013 løb Holstebro med den samlede sejr. Hvem ved om ikke byen fik spottet nogle talenter blandt JDR’ s atleter og skabt nogle kontakter til støtte for byens klubber.

Traditionen tro sluttede dysten af med 1000 m. stafet og efter 6 år var det endelig JDR der kunne trække sig tilbage som vinder. Men der var kamp til stregen så Holstebro, kom igen.

Deltagere og hjælpere samledes efterfølgende til 3. halvleg med buffet i cafeteriet, hvor oberst Kurt Mosgaard bød velkommen og takkede alle for indsatsen og den gode ånd, som aftenen var afviklet i. Derefter var der tale ved formanden for Holstebro Idrætsudvalg Jørn Madsen.

Regimentschefen bød velkommen til 3. halvleg.
 
Borgmesteren takkede for kampen.

Regimentet ønsker byen tillykke med sejren, en dyst som dragonerne agter at vinde næste år.
Måske.

Se billedgalleri fra dysten.