[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer
Kaptajn Jesper Toft Nielsen

Mange måneders arbejde i kælderen var endelig slut. Det var tid til at se det færdige resultat af den nye samling.

Formanden for Dragonforeningen Holstebro og omegn K.C. Olesen var den første som havde ordet. Han bød velkommen og takkede regimentet og alle dem som havde været med til at muliggøre dette projekt.

Annette Lind som er næstformand i Forsvarsudvalget stod for åbningen af Jydske Dragonregiments Historiske Samling nye lokaler.


I kælderen var der flere taler bla. fra major K.K. Madsen, som på vegne af regimentschefen, takkede alle de frivillige som havde været med til at få denne spændende udstilling op at stå.

Der er i kælderen mange fine og interessante billeder, materiel, udrustning og uniformer så det kan varmt anbefales at bruge en times tid på at se det.

Dette kan gøres fra den 4. maj hvor alle er velkomne til at kigge forbi og se denne spændende udstilling. Der vil på Åbent Hus dagen være rundvisninger som man kan følge.

Se mere i programmet omkring Åbent Hus dag.

Se indslag fra TV/MIDT-VEST