[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Det var en helt anden type operation end kampvognsdelingen på hold 15, og flere af de tidligere, har gennemført. I stedet for at køre direkte op i en kampstilling, for at blive der i flere dage, var det mobilitet og gode observationsmuligheder, som var i centrum. 100 kilometer på tre dage hører til sjældenhederne for kampvognsdelingen anno 2013 i Helmand!

Derudover blev der skabt nogle nye gode relationer til Marine Corps, som vi - og afløserne på ISAF 16 - kan drage nytte af. Endelig fik vi vist kampvognene frem i et område, hvor de aldrig har været før. Det har sikkert givet vores modstander lidt at tænke over, fortæller delingsføreren for kampvognsdelingen, premierløjtnant Christian.

Kampvognsdelingen kommer fra Niels Kjeldsen Eskadronen ved Panserbataljonen. Delingen afløses af en ny kampvognsdeling i starten af august. Kampvognene ventes at forblive i Afghanistan frem til sommeren 2014, og de vil indgå i en manøvreenhed under Task Force Helmand.

Læs mere på HOK hjemmeside.



Foto: S.O. Vestergaard