[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af Major K. K. Madsen
G
arnisonsstøtteelementet

Den 10. december 2013 tog en delegation fra JDR anført af Regimentschefen til Sehestedt i Slesvig-Holsten. På 200 årsdagen for slaget ved Sehested deltog vi i kransenedlæggelse, rundvisning i bymuseets særudstilling og fik til slut en god gang gullaschsuppe i forsamlingshuset.



Fra byen, der i dagens anledning flagede med et nyindkøbt Dannebrog, deltog borgmesteren og en kreds af borgere, heriblandt to mænd hvis tip-tip-oldefar, Hieronymus Thise, havde deltaget i slaget.


Efterkommere efter Hieronymus Thise, her med stamtræ.

Men der blev også tid til et besøg ved kirken, hvor major Høegh-Guldberg som chef for Fynske Regiment Lette Dragoner, 200 år tidligere spændte hageremmen, trak sin sabel og udtalte de berømte ord, hvorefter regimentet med tre eskadroner kastede sig ind i et lammende og sønderrivende angreb på det FJ infanteri i sydkanten af byen.

Et angreb der langt senere udløste en fornem hæder i form af et estandartbånd og som gør, at Dragonkasernen den dag i dag flager med det store flag hver 10. december.

For 200 år siden resulterede angrebet i at hele det danske Auxiliærkorps kunne passere Sehested og gå i sikkerhed i fæstningen Rendsborg som planlagt.



Læs selv beretningen i ”Jydske Dragoner 1679 – 1979” og besøg det fornemme mindesmærke midt i Sehestedt, som ligger et stenkast fra motorvej A7 lige nord for Kielerkanalen, øst for Rendsburg.

Se billedgalleri her.