[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af kontaktofficer
Kaptajn B.S. Villsen

I og udenfor forsvaret er der igennem de sidste 20 år kommet en masse støttemuligheder til pårørende og soldater. De hårde missioner startede op på Balkan i 90´erne, hvor der ikke var støtte muligheder af betydning. Langsomt fandt man med rette ud af, at det var en nødvendighed. Det er vigtigt, at der er et sikkerhedsnet før, under og efter en mission. Her 20 år efter findes en masse støttemuligheder og tilbud.

Det er kendt, at mange gerne vil støtte veteraner og pårørende, hvilket vi ved regimentet er taknemmelige for. Tilbuddene er dog så mange nu, at det selv for støtterne kan være svært at bevare overblikket over hvad der findes. Det var derfor nødvendigt at samle de lokale ressourcer for at få et overblik igennem briefinger. Dagen gav mulighed for at få ansigter på, skabe kontakter og aftale samarbejdsmuligheder til gavn for veteraner og pårørende.


Foto: Alex K. Petersen.

Der blev briefet om følgende: kontaktofficersordningen, veterancenteret, kollegastøtteordningen, KFUM soldater rekreation i Holstebro, arbejdsmiljø organisationen herunder trivselskoordinater, Holstebro familiebehandling, Forsvarets sundhedstjeneste, kammeratstøtteordningen (KSO), feltpræsteordningen og familienetværket.

Læs mere om støttemuligheder.