[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af informationsbefalingsmand
Seniorsergent John Pedersen

Dagens program bød på velkomst ved chefen for Garnisonsstøtteelementet major Kim K. Madsen, som gav en kort orientering om det nye Forsvarsforlig og hvilke konsekvenser det eventuelt kunne få på Dragonkasernen. Herefter var der brød og kaffe. Det var tydeligt, at gensynsglæden var stor og der blev talt en del om gamle dage.

Oberstløjtnant Chresten Hedegård, der var kontingentchef for DANCON/ISAF hold 14, holdt et levende og spændende foredrag om indsatsen i Afghanistan. Han startede med at fortælle om hele opstarten med II/JDR der blev oprettet i februar 2011. Han fortsatte med at beskrive de nye opgaver, som ISAF 14 løste i samarbejde med Afghanske styrker. Til slut kom han ind på de udfordringer som han så for et fremtidigt Afghanistan.

Dagens program sluttede ovre på værkstedet, hvor seniorsergent Karsten Vestergaard fortalte om den nye værkstedstruktur i Forsvaret og fremviste værkstedets faciliteter.
 
En god dag sluttede med frokost og hyggeligt samvær.