[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer
Kaptajn J. Toft Nielsen

Som afslutning på denne øvelse skulle de VPL bevise, at de nu var klar til at kunne bære regimentets H-REX. Dette skulle gøres ved at gennemføre en meget udfordrende handlebane. 

En ca. 3,2 km. lang handlebane med mange krævende forhindringer skulle gennemløbes på tid, medbringende en stor tung kasse. På banen var nogle af de mest udfordrende forhindringer ”tyres” samt flere søer som skulle forceres. Alle VPL gjorde en fantastisk indsats på at blive den bedste gruppe.

Trætte og med mudder helt op over hjelmen sluttede de VPL denne øvelse af i deres respektive appelgårde. Senere på dagen fik de VPL lov at åbne kassen som de havde haft med på handlebanen. I kassen lå selvfølgelig H-REX som de i den grad havde fortjent at få på deres uniform. Alt i alt en fantastisk dag ved uddannelsesbataljonen.