[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer
Kaptajn Jesper Toft Nielsen

Jydske Dragonregiment har igennem det sidste års tid inviteret til forskellige foredrag, alle med fokus på de mange brændpunkter som der er i verden.

Denne gang var det Peter Bøgh Jensen fra udenrigsministeriet og politiinspektør Bjarne Askholm som fortalte omkring den overordnede danske strategi og hvordan uddannelsen af Somalias politistyrker foregår.

   

Det var to meget spændende indlæg som blev præsenteret og aften sluttede af med en debat- og spørgeperiode. Jydske Dragonregiment kan kun opfordre så mange som muligt, til at deltage i disse spændende og lærerrige foredrag.

Faktaboks 

Somalia - en afrikansk stat beliggende på Afrikas Horn. I 1993 blev der sendt en 28.000 mand stor fredsbevarende FN-styrke under ledelse af USA til Somalia for at sikre leverancerne af fødevarehjælp og afvæbne de stridende hære. Missionen mislykkedes. Siden 2006 har der været borgerkrig mellem Rådet af Islamiske Domstole og sekulære krigsherrer, primært i hovedstaden Mogadishu.