[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer
Kaptajn Jesper Toft Nielsen

Den 17. november 1614 er det 400 år siden, Kong Christian 4. beordrede to nationale kompagnier opstillet, et på Sjælland og et på Fyn. De to kompagnier, senere regimenter, blev starten på den Hær, vi kender i dag, en national, militær organisation under Danmarks regent.

Hæren ønsker at markere jubilæumsåret for at fremme kendskabet til Hærens historie,
traditioner og vilkår, for at mindes og ære de generationer, der har tjent Hæren, samt de mennesker, der har ofret liv og førlighed i bestræbelserne på at løse pålagte opgaver, og for at styrke korpsånd og sammenhold, herunder sammenholdet mellem tjenstgørende, veteraner og andre tidligere soldater.

Til planlægning af årets aktiviteter, er nedsat en komité, Hærens 400 års Jubilæumskomité
med repræsentanter fra Hærens myndigheder og relevante samarbejdspartnere.

Jubilæumskomitéen har i respekt for Hærens lokale forankring i garnisoner over hele landet foreslået, at de fleste jubilæumsaktiviteter finder sted ved hærens regimenter og øvrige myndigheder som led i lokale mærkedage.

Af særlig aktiviteter skal nævnes et idrætsstævne i Oksbøl og omegn. Der dystes i militære discipliner samt afholdes aktiviteter, der vil tilgodese bredden. Der er åbningsceremoni ved CH/HOK og arrangementet afsluttes med spisning og koncert med et musikkorps + et band om aftenen.

Ved regimentet vil Dragondag den 10. maj og REG 335 års fødselsdagsparade den 31. oktober være med til at fejre Hærens 400 års jubilæum.

Aktiviteter ved de andre REG kan læses på følgende link.   

Hæren 400 år.