[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af kontaktofficer
Kaptajn B.S. Villsen

Holstebro by, med borgmester H.C. Østerby i spidsen, bød de værnepligtige soldater velkommen til byen. De værnepligtige blev indkaldt i mandags. Aftenen var en cocktail af informationer om byen og dens muligheder, og underholdning.

Lidt alvor var der også, idet politikommissær Knud Lauridsen fortalte om spillereglerne i bylivet i Holstebro. Underholdningen leverede dansere fra dansk talentakademi, samt Prinsens Musikkorps.

Prinsens Musikkorps havde medbragt solist Mette Poulsen, som leverede en fantastik indsats, til stor glæde for soldaterne. 

Regimentschef, oberst Kurt Mosgaard, rundede af med at sige tak til byen for den fornemme velkomst.


Mette Poulsen og Prinsens Musikkorps skabte stor begejstring. Se stort billede nederst på siden.