[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presseofficer
Kaptajn J. Toft Nielsen 

Der var fra tidlig morgen en heftig aktivitet ved DSB stationen i Holstebro. Der skulle læsses 41 pansrede køretøjer af typerne kampvogn leopard 2, infanterikampkøretøj CV 9035 samt pansredemandskabsvogne, på togvogne.  


Under NRF 10 store øvelse i Grafenwöhr 2007, blev de pansrede køretøjer fra panserbataljonen læsset på tog fra Herning banegård.
 
Holstebro banegård blev anvendt til transport af de pansrede køretøjer til de større ”Boldguard” øvelser i 80´erne, sidst den blev anvendt var på Opklaringsbataljonens Tysklands øvelse i 95. Desuden blev banegården anvendt til 
deployeringen af enheder til Kroatien i 90´erne.

Faktaboks:

Grafenwöhr militære øvelsesområde er 234 km² stort, og der ligger to store militærlejre, Østlejren i Grafenwöhr og Sydlejren i Vilseck, der også kaldes Rose Barracks. I Vilseck er der desuden en brigade fra US Army.