[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af kontaktofficer
Kaptajn B.S. Villsen

At Niels Kjeldsen betyder noget for Give by, kunne der ikke være i tvivl om, da national helten fra 1864 blev fejret i fredags. 150 året blev markeret med manér i form af et større sammensat program. 1. kampvognseskadron, også kaldet Niels Kjeldsens eskadronen, startede dagen med at besøge mindesmærket ved Højen, hvor helten Niels Kjeldsen for sidste gang var i kamp.

Det officielle program startede ved middagstid med åbningstale ved borgmester Arne Sigtenbjerggaard på Give torv. Herefter var der udstillinger, hvor man kunne se Jydske landsoldater, kampvogne, F-16 mm. Der var kransenedlæggelse og taler ved blandt oberst Kurt Mosgaard. Dette foregik omkring mindestenen ved Give kirke.


Amalie Kjeldsen som er tip tip oldebarn til Niels Kjeldsens bror, lagde krans ved mindestenen sammen med borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Dagen sluttede af med opvisning af kampvogn leopard 2, og udstyr fra 1864, samt en foredragsrække på Give egnens museum. Her var pensioneret oberst Lars Møller en af flere foredragsholdere.


"Gamle" soldater på torvet.

Langt over 1000 mennesker deltog i det imponerende program. Niels Kjeldsen, eller dragon ULLERUP som han også blev kaldt, har ligesom for Give borgerne også altid været vigtig for Jydske Dragonregiment. Helten symbolisere modighed, og den rytterånd som stadig er ved regimentet. En ånd som Niels Kjeldsen eskadronen også viste i forbindelse med operation ”Bøllebank” i Bosnien tilbage i 1994, og i forbindelse med udsendelserne til Afghanistan.

Foto: KP T. Bruhn.

Se indslag fra TVSYD. 

Læs borgmester Arne Sigtenbjerggaard tale.

Læs oberst Kurt Mosgaard tale. 

Se billedgalleri fra dagen.